Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
Sinde vilde faa Børn. Naar jeg udvidede Ejen-
dommen, plantede Skov, eller lagde Planen til
et eller andet, der skulde gøres for Fremtiden,
saa var Glæden altid kun halv; jeg vidste jo
ikke, hvem der skulde tage fat, naar jeg var
færdig. »
Han opmuntredes af et Par hengivent
straalende Øjne.
«Marianne, jeg synes, du er bleven saa
smuk. Der er noget ganske nyt i dit Ansigt.
Hvad er det? Og saa føler jeg mig heller
ikke mere saa fremmed for dig, som jeg stun-
dum gjorde før.»
«Aa, Børje, flyt dig en Smule, Saa, det
var Ret.»
Han havde siddet nede ved Fødderne,
men gled nu langs Sengekanten højere op,
saa de kom hinanden ganske nær, og hun
kunde naa ham med sine Hænder. Hun lo
tilfreds, og saa laa hun stille og betragtede
ham uafbrudt.
Han saa’ med Undren paa hende. Hun
var som et andet Menneske, det var vel kommet
lidt efter lidt, men han havde aldrig mærket
det saa tydelig som nu. Trods Blegheden var
det drivhusagtige hos hende forsvundet og
havde givet Plads for en vis ungdommelig
Friskhed.
Marianne følte sig rolig og glad. Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>