Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
med et vidtstrakt Greb aftegnede sig mod Ben-
klædernes mørke Farve;. hun saa” paa den
højre, som knyttet hvilte i Vindueskarmen, slap
og ligegyldig. Hun saa’ paa Haandleddets
Inderside, hvor Aaren krydsede sig, og hvor
Pulsen bankede under Huden, hævede og sæn-
kede den som med smaa, haarde Hammerslag.
Denne Puls var det eneste, som viste, at der
var Liv i den stivnede Ubevægelighed, ved
den hængte sig ogsaa hendes Blik med en
Idiots hele sløve, haardnakkede Interesse for
alt, hvad der bevæger sig, I denne spændte
Aare syntes al den Varme, som var tilbage, at
have samlet sig, ellers var der intet andet end
Kulde og Død. Den var det eneste Vidnes-
byrd om de Følelsers Voldsomhed, som ene
og alene Tavsheden undertrykte. Men Mari-
anne sad og stirrede derpaa uden en Tanke.
Hun følte, syntes hun, at hun vilde blive van-
vittig, men hun brød sig ikke derom.
Saa rejste han sig, men uden at vende
sig om imod hende. Og uden at sige et Ord
mere forlod han Værelset.
Marianne rejste sig ogsaa, som for at gaa,
men saa standsede hun pludselig, den ene
Haand greb om Stoleryggen, med den anden
tog hun sig til Brystet, hvor Smerten føltes.
Hun vidste intet, tænkte intet, men i hendes
Indre arbejdede der en Slags dump, formløs
Tankeanstrængelse, som søgte at komme frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
