Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
om, hvilket Indtryk det vilde gøre paa mig.
Det er besynderligt, at du ikke havde det.»
Han tav et Øjeblik, men Marianne havde
intet at sige. Det galdt hans Følelser og
hans Opfattelse, ikke hendes.
«Jeg mistænker dig ikke for mere, end du
selv har sagt. Men naar dine Følelser for mig
var blevne saadanne, saa havde det været
bedre at bryde.»
Atter kom den trykkende Følelse over
hende. Hun kunde jo ikke sige, at Paul aldrig
havde været mere for hende end Børje.
«Nu er vi bundne til hinanden for hans
Skyld» — han pegede hen imod den lille
Seng — «vi maa se at komme over dette,
saa godt vi kan.»
I Mariannes Blik funklede der noget lig
Taknemlighed.
«Men jeg kender mig selv, jeg har svært
ved at tilgive, og det vil tage Tid for mig at
overvinde dette. Derfor beder jeg dig om én
Ting: — skynd ikke paa mig!»
Marianne følte Modet synke.
«Prøv ikke paa at overvinde mig med
Venlighed og sligt. Det vilde blot vække
min Afsmag. Jeg er nu engang saadan. Lad
mig gaa, indtil jeg kan komme af mig selv.
Og vær ærlig imod mig. Nu vil jeg være paa
min Post. Du har selv plantet Mistroen i
mig, og den vil ikke lade sig rydde ud i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
