Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
431
Hun havde gjort det af -egen Tilskyndelse, i
den Tro, at det var Børje kært. Men da hun
fortalte ham, hvad hun havde gjort, blev han
kun gnaven.
«Ingen Gaver,» sagde han barsk, «Kryberi
og Klassefølelse har vi nok af i Forvejen. Lad
dem arbejde og betal dem godt, saa har de
ingen Ting at takke for; det vil baade du og
de have bedst afi Længden. Stramme Tøjler,
intet Barmhjærtighedsværk og stræng Rets-
følelse, det er i Følge min Mening det, en
Husbonde bør holde paa.»
Marianne svarede intet og tog sig vel i
Agt for at vise nogen Modfaldenhed over hans
Misbilligelse. Men hun tog sig den efterrettelig.
Vinde ham vilde hun, og hun havde god
Tid dertil — saa god, at en Høst baade kunde
naa at vokse og blive moden. Hun behøvede
ikke at haste.
En Gang skulde hun naa, hvad hun vilde.
Og saa havde hun jo sin lille tykke Dreng,
der blev større for hver eneste Dag, og som
hun var saa stolt af, som om hun selv havde
mejslet hans smaa runde Lemmer. Hele Hus-
personalet forsikrede, at han var det smukkeste
Barn, der kunde gives — Børje mente det
samme, skønt han altid smilte spottende, naar
de andre sagde det. Han paastod med mand-
lig Overlegenhed, at enhver Daglejer paa Gaar-
den kunde fremvise lige saa smukke Børn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
