Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
Her var Brevet afbrudt.
— «Naar jeg rejser udenlands —.» Børje
.… … udenlands! Hvorfor? Hvornaår? Og det
havde han aldrig nævnt! Det løb hende rundt
i Hovedet. Hvad var Meningen?
Hun blev bange, at Børje skulde komme,
lagde derfor Brevet tilbage paa dets Plads og
listede sig ud af Værelset.
Børje udenlands! Hvor mystisk og ube-
gribeligt! Hun kunde ikke spørge ham, saa
vilde hun jo forraade sit Spioneri, og det vilde
være for mesertat risikere SE Nej dem eneste
Vej var nu som før, at vinde ham. At kæmpe
med den sejgeste Ihærdighed for at naa Maalet,.
Men hvor mørkt saa’ det ikke ud! Aa, Børje,
Børje! Jo længere han gik bort fra hende, des
kærere blev han hende.
Om Modet svigtede hende end aldrig saa
tidt, saa kunde hun dog ikke opgive Kampen.
Hun vilde tiltvinge sig hans Agtelse, hans
Interesse, hans Hengivenhed. Hun maatte en-
gang blive netop den Hustru, som han kunde
stille ved Siden af denne Mo’er, som nu syntes
at tage alt, alt.
Hun maatte vinde hans Tillid... Hvordan?
Gennem tusend smaa Midler. Han maatte jo
se til sidst, at hun fortjente hans Tillid.
Det var netop, da Marianne hensunken i
slige Tanker sad inde hos sin lille Søn, .at
Børje aabnede Døren til Sovekamineret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
