Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er ikke et forfejlet Liv, jeg vil gøre Ende paa;
kun et tomt.
Jeg var aldrig hel, aldrig umiddelbar,
havde aldrig et Arbejde, hvortil jeg kunde
samle mine Kræfter. Jeg har nydt, og jeg
kunde nyde. Jeg nyder ogsaa nu — en under-
lig Følelse af Ro. Jeg er ikke fortvivlet; jeg
er vemodig glad. Der findes intet, jeg angrer,
intet jeg beklager, jeg er et Produkt af Om-
stændighederne; den Drivkraft, De har givet,
er til Ende. Jeg er en Spilledaase, som har
spillet ud, og som standser midt i sin Melodi,
med en dvælende hendøende Tone. Hvad
kunde Spilledaasen gøre for, at den fik saa
vemodige Stykker !
Jeg er svag, jeg er fejg. Jeg burde have
været en Kvinde. Maaske jeg da kunde have
elsket og være bleven lykkelig.
Jeg vilde ønske, jeg kunde lægge mit
Hoved i et Skød, ønske, jeg kunde føle en
kærtegnende Haand paa mit Haar, ønske, at
et Ansigt bøjede sig over mig, og at en kær-
lighedsfuld Stemme hviskede: «Sov, stakkels
Barn!» Det er derfor jeg skriver. Skriver som
en Stakkel, med store Taarer i Øjnene, saa jeg
knap kan se et Bogstav.
Børje, jeg har altid været et Barn. Et
forkælet, forfængeligt Barn, med et Barns om-
skiftelige Karakter, dets Trang til Ømhed,
maaske ogsaa dets Hjærteløshed. Men om jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
