Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
» lagde Mærke dertil, saa’ paa hende og smilede.
«Mo’er kan baade se og høre.»
Aa, Børje, jeg er alligevel bange — for
din Skyld.» — Hun strøg sin Kind mod hans
Skulder.
«Du!?»
Hvilken Anerkendelse laa der ikke i dette
eneste Udraab.
«Der boede Pauls Mo’er,» sagde han og
pegede paa et lille Hus ved Vejen, i det han
lod Hestene gaa i sagte Trav. Af de ube-
hagelige Tanker, som kunde være sammen-
knyttede med Mindet om Paul, fandtes der
ingen mere tilbage. De var udslettede —
borte. Virkeligheden havde trængt dem til
Side.
«Og den lille Gaard, du, med de røde
Gavle, den, som titter frem der henne bag ved
Træerne — det er mit Hjem. Den hvide
Bygning længere borte, er min Broders. —
Hvor jeg er glad over at have dig her!»
Marianne gjorde sin ene Haand fri og stak
den ind under hans Arm, som for at holde
ham rigtig fast.
«Jeg skal love for, at Mo’er længes,» sagde
han. «Ej, ej, — der har vi hende!»
Vognen svingede ind gennem en lav Port
og standsede foran Døren.
Med et eneste Blik havde Marianne klart
opfattet hende, som hun stod der i Døren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
