Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
Svigermoderens Hænder og saa” hende lige
ind i de ærlige Børjeske Øjne.
«Han har vel nok vidst, hvad der var- det
rigtige.» … For Moderstoltheden var han al-
vidende og alvis som selve Forsynet.
Det blervsen herlig Dag" for Børje… Han
hang fast ved hver Ubetydelighed i Hjemmet
med sin Naturs hele haardnakkede Kærlighed
til det gamle og tilvante. Det var ham en
Nydelse at føre Marianne omkring overalt,
pege paa alt og fortælle om alt: om sin Barn-
dom, om sin Mo’er, om deres Hverdagsliv,
om Paul; om Heste, han havde kørt med, og
om Hunde, han havde holdt meget af. Det
var som en Pilgrimsgang. Og Marianne lærte
gennernm alt dette hans Fortid at kende, —
lærte den af «selve Børje», som hun leende
sagde — bedre end om han havde tilbragt
hele Dage med Beskrivelser.
Og Moderen dækkede op for dem med
sine solide skaanske Retter, og om det saa
var Øl, havde hun naaet at brygge det, skønt
det endnu var temmelig frisk.
«Jøsses, Mo’er bilder sig vist ind, at det
nu er Jul to Gange om Aaret,» sagde han
leende, da de satte sig til Bords.
«Jeg har ikke mærket noget til Jul i de
tre sidste Aar,» sagde hun. Der skjulte sig
den inderligste Varme under hendes tørre Svar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
