Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slegt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kuld oc megen Ijs som der stedse er, de Naffnkundigste der aff ere.
Grønland, Grenland, Beren Eiland, Jan Mayen Eiland, Nova Zemla,
oc Friszland, som dog allesammen ere kaalde oc ufructbare Lande,
huor om ey noget synderligt er at skrifue.
Grønland er et meget stort Land, hører til Norrigis Kongerige,
er tilforne Aarligen blefuen beseylet aff de Norske, oc af dennem
bebygt, derpaa haffner været 2 Biscopdom, mens nu i mange Aar
hafuer det rette Grønland icke været beseylet, saa det er blefuen os
ganske wbekiendt, at vi ey vide, om den Christen Religion der endnu
er, eller icke, enddog at det icke ligger langt Nordvest fra Ijszland.
Grenland ligger ved Nord Nordost fra Nordcapen, meenis aff
somme, at det skal være Landfast til Grønland, er opfunden af
Engelske, der hen seyler Aarligen mange Skibe, aff Engeland, Danmarck,
oc Holland, alleniste at fange Hualfisk, huor aff siden kaagis Tran,
dette er det Nordeste Land som endnu er bekiendt, nemlig ofuer 80
Grader bredt, det kaidis af Hollænderne Spitz Bergen.
Beren Eiland ligger ungefær midt imellem Nord-Capen oc
Grenland, er ickun et lidet Eiland, der fangis Hualfisk oc Roszmer.
Frijszland ligger noget Sudvest for Iiszland, bliffuer ey nu beseylt.
Nova Zemla, det er saa meget som Nyland, ligger strax ude for
Samojeden, som hør til Ryszland; imellem begge er Veigabit, dette
Land er først af Rydserne opfunden, er gandske wfructbar, bliffuer
derfore nu icke beseylet.«
Kosmografien blev en folkebog og en nyttig bog, som læstes af
sjømand og borger i den grad, at da dens forfatter døde, var fire
oplag udsolgt. Og det ser næsten ud, som sjømanden delvis har
brugt den lige op i vor tid. Det eksemplar, som nu er i familien
Nansens eie, blev efter sikker tradition erhvervet af en skipper, som
seilte efter den. Paa den gamle perm har bogens daværende eier
givet den det vidnesbyrd: Denne Bog er til stor Nytte for
Søfarende. Ole Børgersen Aas 1841.
Saa langt nedigjennem tiderne lever den djerve ishavsskippers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
