Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slegt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optegnelser; saa kort er mellemrummet, til hans ætling søger at føie
nye »kaaser« til alle stamfarens »langs- og tverskaaser:« kaaser over
Grønland og til Nordpolen.
Ved 40-aarsalderen begynder Hans Nansen at stige fra skipper
til høvding; istedenfor en skudes mandskab flk han Kjøbenhavns
borgerskab at føre; han blev raadmand, saa en af de fire
borgermestere, i 1654 var han den første af de fire. Klog, aandsnærværende,
veltalende, myndig og med en fast vilje og ubøielig energi, var han som
skabt til at være med og gaa i spidsen i de kritiske tider, som nu fulgte.
Da den svenske konge Karl Gustav i 1658 bryder freden og lander
paa Sjælland, da stænderne møder paa slottet, da trontalen er oplæst,
og kongen har talt, er det Hans Nansen, som svarer, at borgerskabet
»skal staa og gaa, vove gods og liv,« og folkemassen bag ham giver
sin tilslutning. Det gjælder ikke blot fædrelandets forsvar, det gjælder
ogsaa borgerlig frihed og selvstændighed. Dagen efter, den 10de august
1658, maatte rigsraadet give en erklæring, som var »et fuldstændigt
adelsbrev for alle kjøbenhavnske kjøbmænd og haandverkere«. Karl
Gustav forstod betydningen af dette. »Eftersom borgerne har faaet
saadanne privilegier,« udbrød han, »tvivler vi ikke paa, de vil staa
en pust ud«. Og under denne pust havde Kjøbenhavns første
borgermester ikke ro hverken nat eller dag. Volde skulde opføres*), grave
fyldes, byen forsynes, soldater indkvarteres, borgerskabet øves og
anføres, den offentlige orden bevares under denne sammenstrømning
allevegnefra. »Snart træffer vi ham hjemme, hvor han aabner sit
sølvskab og sit pengeskrin og stiller store summer til kongens tjeneste
eller laaner ham sine heste og vogne eller opmuntrer sin familie; saa
paa raadstuen ifærd med at raadslaa og afsige domme; saa paa
rigsdagen, saa hos kongen, saa ved mønstringen af et regiment; saa paa
taarnet hos brandvagten, saa paa volden, hvor kuglerne slaar ned
til høire og venstre, lyttende til de voldprækener, der blev holdt,
*) Fr. Hammerich i Historisk Tidsskrift 3. Række I, pag. 20-1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
