Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slegt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første Wedel lige efter enevældets oprettelse. En yngre bror, Gustav
Wilhelm von Wedel, kom til landet under den skaanske krig som
general for et stort hjælpekorps, som fyrstbiskopen af Münster stilled
til Kristian den femtes raadighed. Han svor den danske konge
troskab og blev feltmarskalkløitnant; i 1683 kjøbte han af U. F.
Gyldenløve det fordums Griffenfeldske grevskab ved Tønsberg i Norge; den
gamle Sem kongsgaard hedte Jarlsberg, og ved nytaar 1684 blev
feltmarskalkløitnant von Wedel ophøiet til greve af Jarlsberg. Greven
fungerede siden som øverstbefalende over Norges hær. Han førte
opsynet med udbedringen af Akershus fæstning og leded i det
væsentlige anlægget af fæstningerne langs grænsen fra Frederiksten til
Kristiansfjeld. Den energiske og meget gudfrygtige mand døde 1717.
Hans far og farfar havde været krigsøverster i hertugen af
Pommerns tjeneste, faren var tillige for et par aar fører af et
rytterregiment i trediveaarskrigen under den svenske general Banér og
vandt sig tilnavnet Vovehalsen.
Jarlsberg grevskab blev arvet af den første greves sønnesøn, som
drog paa krigerske eventyr til Italien og Spanien, og som under et
spansk tog i Marokko fik sin arm skamferet. Hans sønnesøns søn var
den bekjendte politiker fra 1814, senere Norges statholder, grev Herman
Wedel-Jarlsberg. Grev Herman havde en yngre bror, baron Christian
Frederik Wilhelm til Fornebo. Baronens datter er Fridtjof Nansens
mor. Er stolthed, trang til bedrift og eventyr saa at sige roden i
det fædrene stamtræ, saa savnes ikke disse egenskaber i morens; de
skyder jevnt frem under den hele vekst.
Endnu nogle ord om Nansenslegten. Hans Nansen — senere
præsident i Kjøbenhavn, kongelig raad, høiesteretsdommer — døde
i Kjøbenhavn den 12te november 1667. En datter af hans ældste
søn, Mikkel Nansen, blev gift med den berømte Peder Griffenfeld.
En yngre søn, Hans Nansen, døde som præsident i Kjøbenhavn 1713.
Hans sønnesøn var Ancher Anthoni Nansen, med hvem slegtens
mandlige stamme flytted op til Norge. Han blev i 1761 sorenskriver i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
