Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Ishavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
var saavidt det bar. Jeg vakler for at faa balancen; da skyder bjørnens
hoved op som et lyn ved flaket foran, den kaster sig brølende op paa
dette, og i næste nu skulde det vel gjælde mig; jeg kom den dog
uheldigvis i forkjøbet, flk balancen og placerede en kugle midt i bamsens bryst,
saa haarene blev sorte af krudrøgen. Den tumled i vandet og udaanded,
jeg havde nær sagt »i mine arme«. Saa var det dog ikke; men jeg
holdt den ved ørene; den viste nemlig tegn til at synke, hvilket
forresten var høist forbausende, da den paa denne tid paa grund af
sin fedme i almindelighed flyder. De andre kom snart til og hjalp
mig ud af min stilling. Vi havde intet andet at trække bamsen op
med end min livrem, og det var lidet nok. Remmen anbragtes om
bjørnens hals, hvorpaa den blev »leiet« bort til en vik paa isflaket.
Nu var der ikke længer fare for, at den skulde synke, og vi kunde
tage det rolig og varpe den op i smaa tag. Det var en usedvanlig
stor kar, en af de største, vi flk. Dens feld ligger under mit
skrivebord, og jeg kan i egentlig forstand sige, at »jeg sidder med foden
paa min hendes nakke«. Det var langt til skibet, og det varede en
god stund, før der kom folk for at hjælpe os; imidlertid gav vi os
til at »veie den ud«. Dette flk jeg dog ikke lov til at være med
paa. Kapteinen sagde, jeg var vaad og frøs og værs’god skulde
for-l’øie mig ombord. Saa urimeligt jeg syntes, dette var, føied jeg ham
dog og vandred hjemover; jeg var bleven vant til i almindelighed
at give ham ret, og jeg kom heller ikke denne gang til at angre
derpaa. Da jeg kom henimod fartøiet, flk jeg et godt stykke
bort-paa isen øie paa tre af mandskabet, hvoraf, saavidt jeg kunde se, de
to havde rifler. Jeg studerte paa, hvor de skulde hen, og paa mit
spørgsmaal, da jeg kom ombord, blev der svaret, at de var gaaet
efter bjørn, men der var intet haab for mig om at komme tidsnok;
thi de var alt paa skudhold. Nuvel, tænkte jeg, jeg kan altid være
fornøiet for idag, lad dem have den. Men saa blev det sagt, at der
var tre bjørne. Dette var dog formeget. En kunde jeg ladet dem
have; men af tre maatte der vel ogsaa kunne falde en paa min part,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
