Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paa Ishavet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
væg et billede af hele mandskabet: der staar de opstillet bag en
svær isbjørn 72 mand, skytterne med sine geværer, de andre med
hakker og stænger.
»Men hvor er Nansen?«
»Nansen? Han staar jo fremmenfor og fotograferer han, ved jeg.«
Det er, som der kommer et mildnende drag af civilisation over
Ishavets ørkener med alle disse greiene hans. Han har saa meget
fore; alt, han ser, det mindste dyr eller insekt, skal han have fat
paa. I sjøen langs skibssiden hænger nettene hans; i dem fanger
han smaa sjødyr. Tog han ikke sælungen og maded den og passed
clen i hele otte dage? »Men fotografere den kunde han ikke,« siger
skytteren, naar han mindes alt dette. »De er ligesom uvant med
det sælungerne deroppe. Der er ingen, som spør’ dem, om de vil
fotograferes, før en slaar dem. Hver eneste dag saa var den fremme
og skulde til; han lagde den saa pent paa storlugen, og alt var godt
og vel, lige til’n skulde i pladen; men da gjorde’n altid et vip, saa
det blev en eneste skoddeflek altsammen.«
Og saa var Nansen den ivrigste skytter og den uvorneste gast,
naar det gjaldt helsen. »Jeg husker nok engang, vi var ude paa
isen,« fortæller den samme kamerat fra Viking-færden, »saa hører
vi nogen af folkene skrige om hjælp. Skipperen og Nansen var
ombord, styrmanden sad oppe i riggen med kikkerten. Vi var
saa nær ved, at vi kunde høre ham fortælle, at nogen af gutterne
var kommet ud paa et isflak, og at bjørnen var efter dem. De
havde ingen børser med. Bjørnen kom bortimod raaken og havde
eslet sig til at svømme over. Jeg fløi da afsted med en gang, alt
det jeg orked. Nansen og skipperen ogsaa; men de var et stykke
efter. Da jeg fik se bjørnen, var den bare et par sprang fra raaken.
Langt hold var det, og jeg var andpusten af løbet; men jeg turde
ikke vente længer. Kom bjøn først paa flaket, kunde jeg ikke skyde.
Jeg kunde jo træffe gutterne.
Da skuddet var faldt, hørte jeg Nansen raabe: »Stupte’n?« Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
