Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Det er os ikke bekjendt, at dr. Danielssen har givet direkte
impulser til de emner, som Nansen valgte ved Bergens museum. Men
hans hele personlighed var en impuls. Kl. 10 hver morgen kom den
67-aarige mand opover Musebakken og satte sig ved sit arbeidsbord.
Da laa der alt et stykke dagsgjerning bag ham, — han havde gjort
sin morgenrunde paa Lungegaardshospitalet. Og den unge, som her
skulde begynde, flk straks erfaring for, at vel var videnskaben
ubønhørlig i sine krav, men den kræved intet klosterliv; thi for denne
veteran var intet menneskeligt fremmed. Selv havde han været
stortingsmand og fulgte landets politiske udvikling med den mest levende
interesse. Han havde været med at stifte den norske scene og
Bergens bys billedgalleri og Bergens Atenæum; han var præses i
Det nyttige selskab, havde snart i en menneskealder været
medlem af Bergens kommunes repræsentantskab; og alle disse
institutioner fulgte han gjennem dagspressen. Over spiritusglas,
præparater og apparater skummed hans harme, tindred hans fryd, naar
noget af det, som var ham dyrebarest, blev angrebet eller havde
seiret.
Og naar han saa sad hjemme i sin lille spisestue paa
Lungegaardshospitalet, og de gamle vine var hentet op fra hans ypperlige
kjelder, og han løfted sit glas i en kreds af borgere, videnskabsmænd,
kunstnere, men fremfor alt og allerhelst ungdom, saa kunde det være
som livsglæden, den umiddelbare glæde over det at være til, var
personificeret i dette varme ansigt, i disse øine, som dog havde seet
døden aar efter aar tage det kjæreste og bedste.*)
Atter var Nansen kommet tæt op til en karakter, hvoraf
hans egen kunde finde støtte i sin vekst. Og om forholdet imellem
dem vidner da ogsaa deres breve, hvoraf vi her hidsætter to. Det
*) Dr. Danielssen misted i 1868 sin eneste søn, der døde 25 aar gammel som
medicinsk student. I de følgende aar sine tre dotre (1869 og 1873). Hans hustru
døde i 1875, og han var saaledes som en kvistet stamme, da Nansen først lærte
ham at kjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
