- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
67

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Bergen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67

sidder han spigret ved det nye mikroskop til 6—700 kroner, som
faren har skjænket ham, denne far, som er saa forsigtig en
husholder, men som ikke kjender nogen grænse for bevilgningerne,
naar det gjælder sønnens fremtid. Han sidder, ser og ser, og
»verden kunde ramle sammen, uden at han merked det«. Af og til,
naar han blir altfor forliggen, er han indover fjeldene en tur,
nyder solnedgangen ved havet og lader staa til udover snefonnen fra
fjeldkammen og lige lukt ned i dalen paa bare støvlerne; »og gik
gjorde det for konge og fedreland, og Flink fløi bagefter og flk ikke
engang tid til at gjø.«*) Ellers maa disse fjelde med sin berømte
regnmængde være rig paa savn for ham. »En dag sne og lidt koldt,
alle fjeldene hvide i fuld vinterklædning ligger og blinker i det
deiligste solskinsveir; dagen efter er de brune og sorte, ligger og
skumler (?) i gråtåge og regn Så kommer der atter solskin og klar himmel,
og de smiler atter med det deiligste vårstemningsveir. Nu er her storm
fra syd og linde, inat blæste der en fuldstændig orkan; markerne er
aldeles brune, der lindes ikke andet af sne at se end en dot hist og
lier oppe på de høieste fjeldkammene.«**) Men en lykkelig natur som
han er, en tidlig hærdet asket, som kaster alt af, der maa kastes
af, for at naa det væsentlige, tynges han ikke noget synderlig af disse
savn. Hans »øie er vendt mod fremtiden, livet er endnu i sin
begynden« :

»Ungdomsmod.
ungdomsmod

går som rovfugl i det blå,
det må jage, det maa slå,
det må alle varder nå.«***)

Han skal frem.

Ganske anderledes mægtige fengsler kommer og banker paa
studierummet, uden at han giver efter. Thi det er en høstkveld i

*) Brev til faren.

**) Brev af 13—2—83.

***) Brev til faren af 12—4—83.

8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free