Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
sig i rygge og dale, stilned til store sletter, taarned sig op i skarpe
spidser og tinder udover og udover, saa langt øiet rak mod
horisonten. Her tabte de sig i det disede skimmer. Og henover det hele
bølgehav kasted maanen sin rolige, mildnende glans, spilled, glitred
paa isskavlerne, funkled i sneen, mens dalene hvilte i mørke, dystre
skygger. Ret i øst, ikke langt borte, hæved Hallingskarven sine
hvælvede, mægtige masser, fjernt mod syd glitred og blinked
Har-dangerjøkelen med sine skarpere former, og der i vest hæved sig
kvast mod himmelbrynet et fjeld: det maatte være Vosseskaulen.
Ret under sank gru rul en ned i mørket, og ovenover hvælved sig
himmelen dybblaa og klar, med maanen, som næsten fordunkled
stjernevrimmelen.
Men maanen er skuffende. Bedst at vente, til dagen bryder frem.
Atter grov han sig ned i sneen og sov. Et par timer efter, da han
vaagner, ligger det første grys glød over toppene. Nu ser han
tydelig,— jo det er Vosseskavlen. Men han vil vente til solrendingen;
den maa han se herfra. Endelig kommer en klar straale rullende
gjennem rummet, streifer henover vidden og kysser toppene. Saa
bryder et helt straalehav udover og hyller alt i sin farveglød.
Tinderne rager op og rødner, skavlkammene farves og blinker, dalene
hviler i sine kolde skygger. At se sligt — det er at gaa over i
naturen, kjende andre magter, løftes mod uanede verdener; det er at se
et glimt af evigheden.*)
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
