- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
105

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105

og 5 vintre paa Grønland, endvidere J. A. D. Jensen, R. R. I.
Hammer, C. H. Ryder, G. F. Holm, V. Garde, A. Kornerup og fl. Paa
vestkysten har danskerne paa denne maade undersøgt systematisk
og for den allerstørste del kartlagt kystranden helt op til sine
nordligste kolonier, Upernivik og Tessiusak (omtrent paa 73° n. br.).
Landet nordenfor langs Melvillebugten, Smith’s sund, Kane-bassinet,
Kennedy-kanalen og Robesons kanal er især undersøgt af engelske og
amerikanske polarekspeditioner, som her er naaet op til det nordligste
punkt paa kloden, som noget civiliseret menneske — saavidt hidtil
med sikkerhed vides — har naaet, nemlig den engelske
Varesekspedition (1875—76), der her kom op til 83° 22’, og den sørgelig
berømte amerikanske Gree/y-ekspedition (1881—84), hvorunder løitnant
Lockwood efter opgivende trængte frem til 83° 24’ n. hr. Ogsaa
østsiden af Grønlands kystrand er i de senere aar systematisk
undersøgt af danskerne, navnlig ved Holms konebaad-ekspedition
1883—85.

Ellers er paa denne paa grund af polardrivisen yderst vanskelig
tilgjængelige kyst kun paa spredte punkter drivisbeltet gjennembrudt
af forskningen (især ved Sabines, Scoresbys og Koldeweys
ekspeditioner, Ilansa-ck speditionen og den svenske Soph z’a-eksped ition;
saa her er større strækninger af kysten, hvorom man kun ved meget
lidet; navnlig er der mellem kap Bismarck (ca. 77° n. br.) og den
af Peary og Astrup 1892 besøgte Independence bay (ved ca. 811/2 0 n.
br.) kun paa to punkter seet land — for mere end hundrede aar
siden (1770 og 1775).

I store træk kjender man saaledes nu dette merkelige lands
kyster; de er ikke overalt i samme grad ugjestmilde; dog maa de i
sin helhed betegnes som land, hvor kun en yderst nøisom
menneskerace med opbydelse af alle evner har kunnet friste livet uden hjælp
udenfra. Vild, nøgen og klippefuld er den smale kyststrimmel af
bart land langs hele Grønlands kyst; mens landets bredde er mere
end 1200 kilometer, gaar bredden af det ikke isdækkede kystland kun

13

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free