Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store istid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
Man trodde først, da videnskaben begyndte at befatte sig med
disse ting, at den kraft, som havde flyttet de svære vandreblokke og
spredt de umaadelige masser af grus og sten og jordlag udover
slettelandet, var vand, en vældig flom, en syndflod, som skulde
have skyllet over fjeld og dal og revet med sig grusmasser ud over
fladlandet, over uhyre strækninger. Geologerne betegned derfor til
at begynde med ogsaa denne formodede syndflods afsætninger selv
med navnet »diluvium« (latinsk navn paa syndfloden), et navn,
som af mange bruges den dag i dag.
Man ved nu forlængst, at en syndflod i denne forstand aldrig
har eksisteret, og at navnlig Nordeuropas gruslag ikke har det mindste
med bibelens syndflod at gjøre, hvilken ganske sikkert blot har været
en rent lokal naturbegivenhed, en oversvømmelse af
Eufrat-Tigrisdalens sletteland.
Saa begyndte man at sætte udbredelsen af slettelandets grus- og
jordlag i forbindelse med den af videnskaben paaviste kjendsgjerning,
at den skandinaviske halvø engang maatte have været dækket af is
ligesom Grønland nu, og antog da, at vandreblokkene og gruslagene
var transporteret fra Skandinavien og spredt over slettelandet ved
drivis og svømmende isfjelde, som havde »kalvet« i de noi-ske
og svenske fjorde og saa var drevet sydover, belæsset med grus og
sten, indover de låve strækninger i Nordeuropa, som da i sin helhed
skulde have ligget under hav; de skulde da have afsat det
medbragte grus ved afsmeltningen, ligesom de svømmende isfjelde fra
Grønland afsætter sine grusmasser paa strækningen mellem dette
land og Newfoundlandsbankerne.
Man ved nu, at ogsaa denne forklaring (ihvorvel den endnu
regner en del tilhængere) kun for en ganske forsvindende del kan
besvare spørgsmaalet om jordbunden paa det nordeuropæiske
sletteland, og at den eneste sandsynlige forklaring er den, at
vandreblokkene er flyttet, did de ligger, af bræis. Der, hvor de nu findes,
vidner de sammen med en lang række af andre forhold, som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
