- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
120

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store istid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

Samtidig med denne enorme udbredelse af isdækket i Nordeuropa
var ogsaa Riesengebirge, Alperne, Jura, Vogeserne, Schwarzwald,
Kaukasus og Pyrenæerne o. s. v. dækket af vældige lokale isdækker.

Endnu mere storartet end i Europa var (ifølge Chamberlin)
udbredelsen af landisdækket i Nordamerika. Den umaadelige
lau re n tinske landis bedækked her med sin isørken de østlige 5/e
af Kanada, derhos største delen af de seksten nordligste af de forenede
stater, mod øst saa langt ned som til syd for New-York, i midten af
fastlandet endnu længere mod syd (i Illinois helt nede til 37° 35’ n. br.).

. Et andet særskilt isdække strakte sig vest for den laurentinske
plade over store strækninger af de nordamerikanske Kordillerer
omtrent fra den 48 breddegrad og opover til Ishavet, her muligens
sammenflydende med den laurentinske landis.

Merkelig nok antages det af mange, at Alaska ikke har været
bedækket af nogen landis.

Foruden de to store hovedomraader for isens udbredelse, den
laurentinske landis og Kordillerernes landis, som i sine
sydlige partier antages at have været adskilt ved isfrit land, fandtes
i Nordamerika som i Europa ogsaa store lokale gletscheromraader,
navnlig i bjerglandene syd for Kordillerernes landis. Det samlede
areal af de nordamerikanske isdækker anslaaes til over 10 millioner
kvadratkilometer, altsaa omtrent svarende til størrelsen af den iskalot,
som ifølge Murrays antagelse nu bedækker sydpolens omgivelser.

I Nordasien har man paa det flade nordsibiriske kystland hidtil
ikke fundet sikre levninger efter nogen tidligere stor udbredelse af
noget isdække; i de senere aar har imidlertid baron v. Toll ved
Anabarbugten og paa de nysibiriske øer fundet vidnesbyrd om, at
muligens ogsaa disse egne har været dækket af en noksaa udbredt,
om end maaske ikke synderlig mægtig, landis. Baron v. Toll tænker
sig, at polaregnene paa den tid har ligget hævet over havet, og at
nedbøren saaledes skulde have været større, stor nok til afsætningen
af et udbredt isdække; efter istiden skulde disse egne for en stor del

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free