Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store istid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
tation — der, som J. Steenstrup har fremhævet, har været det
første »plantedække over et Danmark med landets
nuværende relief« og danner »hovedlinjen for afgrænsningen« mellem
istiden og den efterfølgende tid — afløstes her af en vegetation af låve
buske og vidjekrat, saa dernæst af skogmoser med asp og andre
planter, tydende paa et mildere klima, senere ogsaa af en vegetation
tydende paa et endnu mildere klima.*) Og med vegetationen fulgte
landdyr, tildels ogsaa former, som siden er uddød i Danmark og
Skaane. (Saaledes er i Skaanes torvmoser fundet rester af urokse,
bison, skildpadde, o. s. v. fra denne tid.)
Landet hæved sig under dette lidt efter lidt mere og mere, i
den sydlige del af Skandinavien endog bevislig til større høider over
havet end nu. Enkelte antager, at en del af Nordeuropa hæved sig
saa høit, at større dele af Nordsjøen laa tør, saa der var saagodtsom
landforbindelse mellem Norge og England og England og Frankrige.
Sikkert er det, som navnlig paavist af den svenske geolog H. Munthe,
at der efter den baltiske isstrøms afsmeltning har fulgt en tid, da
Østersjøen danned en stor ferskvandssjø (Ancyl us-sjøen),
hvis vandspeil, da den var paa det høieste, naadde antagelig ca. 85
meter over nuværende havstand (Gotlands høieste punkt,
Follingbo-høiden, er nu 77 meter over havet) og strakte sig langt udover den
nuværende Østersjøs grænser, mod vest indover Vettern, mod øst indover
til Ladogas omgivelser. Langs strandene af denne vældige
ferskvandssjø leved talrige ferskvandsmuslinger og ferskvandssnegler
(an-cylus ftiwiatilis, limnæa ovata o. fl.), som er fundet paa en
*) Steenstrup har i Danmark fra afslutningen af istiden der og til nutiden
markeret følgende trin i vegetationens udvikling:
»Høifjeldsvegetationen, gjennem en vegetation af låve buske og
vidjekrat, førende til skogmosernes aspeperiode; derfra til
furuens (og kratfuruens, paa mostorvlagene og høimoserne nemlig) og
senere til
ekens og orens (= bokens) periode, sluttende altsaa med nutidss koge nes
fremherskende skogdækker.».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>