- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
136

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store istid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136

og nye verden væsentlig har forandret sit udseende ved arbeidet af
landisdækkerne og deres bræer. Disse fjorde og sjøer, som er Norges
pryd, de vilde alpeformer, formen af dalene, vi kan sige det hele
overflade-relief har ialfald i væsentlig grad modtaget sit sidste præg
ved arbeide af istidens gletscher og indflydelse af de klimatiske
forhold, som ledsaged dem. Og paa hele det låve sletteland i
Nordeuropa, fra de danske øer og nedover til foden af Erzgebirge,
Rie-sengebirge og Karpaterne bestaar jordbunden væsentlig af masser
transporteret ved isens bevægelse fra de nordosteuropæiske
fjeldlande ned mod fladlandet. Helland har beregnet, at Skandinaviens
overflade er bortført, afskrabet gjennemsnitlig ned til 25 meter
under den overflade, som fandtes ved istidens begyndelse, det vil sige:
landet er minket med et 25 meter tykt lag, som i form af sand og
grus og slam er afleiet i Nordsjøen og paa det nordeuropæiske
sletteland. Naar man betænker, at disse enorme masser væsentlig
er bortført ved bræernes uddybning langs efter dalløbene, kan man
nok forstaa den opfatning, mange har, at baade dalenes form og
fjordenes og indsjøernes dannelse om end ikke i sin helhed saa dog
i væsentlig grad maa skyldes udgravning af istidens bræer, og at
fjorde kun findes i lande, som har havt en istid, fordi de er
dannet netop ved isbræers arbeide langs tidligere forhaandenværende
dalløb. Vi ved nu, at før istiden, i tertiærtiden, hersked der endog
paa Spitsbergen og Grønland et tempereret, mildt klima, et klima, som
kan sammenstilles med det, som nu hersker i Mellemeuropa og i
Norditalien. Saa kommer istiden, og alt dækkes af en uendelig øde
ismark, hvor intet liv mere kunde eksistere. Og gang paa gang
veksler tider med mildere klima og tider med koldt, raat klima, veksler
langsomt gjennem menneskelig talt endeløst lange tidsrum. Og da
saa hele denne veksling af istider og mildere tider er færdig, saa
har Europa og Nordamerika (og Nordasien?) væsentlig forandret sit
udseende og navnlig ogsaa væsentlig forandret sit dyre- og planteliv.
Før istiden fandtes i Europa og i Nordamerika en talrig række af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free