Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjennem Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
grene lii spanter. Aarer lagedes af bambusstokke og kløftede
vidje-grene, ombundet med seildug. Til tofter havdes intet andet end
et teodolitstativ og to tynde bambusstokke.
Det blev et underligt nøddeskal af en baad, lidt over 21/2 meter
lang, ikke fuldt l1^ meter bred og kun 61 centimeter dyb; det var
saavidt, Nansen og Sverdrup med den nødvendigste bagage kunde
faa plads i den, og de fik holde tungen temmelig ret i munden, om
de ikke skulde kantre.
Efter et frygteligt slid med at faa fragtet alt dette frem gjennem
elvedeltaet og den lerede ør til selve fjordens aabne farvand kunde
endelig Nansen og Sverdrup ro afsted den 29de september udefter
Ameralikfjorden. Uagtet baaden selvfølgelig ikke var af første sort
og lækked, saa den maatte øses hvert tiende minut, kom de dog
fremover med den.
De var i det hele heldige med veiret, og efter meget slid naadde
de utrolig nok i dette nøddeskal den 3dje oktober paa
formiddagen i vel behold lii Ny Herrnhut, hvorfra de gik over land til
Godthaab. Lige efter at de var kommet frem, brød der løs en
voldsom søndenstorm.
Dietrichson, Kristiansen og begge lapperne, som var bleven igjen
med største delen af bagagen og temmelig lidet mad ved bunden af
Ameralikfjorden, hentedes i vel behold, saasnart veiret tillod det, og
dermed var uden nogen ulykke denne merkelige ekspedition til ende
(16de oktober).
»Vi havde slidt haardt og unegtelig døiet en del ondt for at naa
det maal, vi nu var saa nær, — og hvad følelse havde vi nu?
Valdet den lykkelige seiervinders? Nei, maalet, det havde vi ventet saa
længe paa, det kom for lidet uforberedt,« — skriver Nansen selv om
sine følelser den sidste aften før ankomsten til Godthaab. Og det
kan man nok maaske forstaa. De var for trætte og for slitne, til at
den umiddelbare følelse af glæde ved selve det at have naaet maalet
kunde gjøre sig gjældende i overvældende grad fremfor mange meget
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
