Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eva Nansen. Et mislykket interview. Ved Nordahl Rolfsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
saa kunde jeg flyg le i karriere straks. Jeg kjørte i blød sne fod for
fod, bakke op og bakke ned bortover til Svartebugta og gløtted
udover isen, som laa der saa vaarlig og mør, og jeg sukked: »Vorherre
give, at hun vilde tine, hun ogsaa!« Men fra alle løkkerne gneldred
imod mig rasende hyl af bikkjer; for det er bare indbrudstyver, de
venter besøg af
berude paa
For-nebolandet.
Hun tog imod
mig. Hun vinked
til sin hund, at
den ikke skulde
bide mig, hun gav
min hest at æde.
Hun sagde
formummede ord,
som jeg trodde at
kunne forstaa
saaledes, at ogsaa jeg
skulde faa noget.
Jeg var ganske
forvirret, aldeles
grænseløs keitet
over denne
venlige modtagelse.
Jeg tog straks min pels af, min blyant op. Der kom et eget
glimt i hendes øine, som minded om prinsessen i eventyret, naar
hun ser efter dem, som har forsøgt forgjæves og maa gaa igjen
med tre røde remmer skaaret i ryggen og salt i saarene. Men
hun var uhyre høflig. I det samme kom Liv ind storhylende. Jeg
mindedes, hvad jeg havde læst hos en engelsk interviewer, at
hun lagde sin haand paa barnets hoved og sagde velsignende:
Haabet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
