- Project Runeberg -  Fridtjof Nansen 1861-1893 /
195

(1896) [MARC] Author: Waldemar Christofer Brøgger, Nordahl Rolfsen With: Bjørnstjerne Bjørnson, Christian Krohg, Otto Sinding, Erik Werenskiold
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eva Nansen. Et mislykket interview. Ved Nordahl Rolfsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

195

I de par sekunder, mens jeg skred over terskelen fra den
tempererte til den kolde sone, havde hun klædt sig paa. Hun stod
pludselig i morgenkjole ligeoverfor mig paa den anden side af det store
bord. Hun samled sine breve, nikked, lo og forsvandt.

Hun trodde altsaa ikke paa mit æresord. Jeg følte mig smigret.
En mand vil altid heller holdes for en skurk end for en idiot.

Men mere fik jeg heller ikke ud af hende den dag.

Tre hellige dage holdt jeg paa. Den tredje dag sad Werenskiold
og tegned hende til denne bog. De var temmelig sorte begge to.
Werenskiold var nedtrykt, fordi han laa paa landeveien midt
imellem to huse og flytted og bodde ikke i noget af dem; og nu skulde
han sidde og slide med denne tegningen. Fru Nansen sagde, med
ryggen mod mig og ansigtet mod ham, som tegned hende — ære
den, som æres bør — og hun lagde vegten paa hver stavelse, — jeg
maatte sande recensenterne, naar de beundrer den maade, hvorpaa
hun udmeisler sit foredrag —: »Der var en fyr igaar, som
sagde, at han var sendt fra Dem. Han fik laane et billede
af min mand. Vil De sige ham, at han skal bringe mig det
øieblikkelig. Jeg vil ikke have det en dag ude af min stue.«

Det var, som talte hun til en af fotograf Værings allermest ver-

geløse plader. Jeg kasted mig i slæden og flygted.

* & *

Om eftermiddagen sad jeg hos hendes mor i Frognergaden. Den
gamle dame er nu nogle og otti aar, saa jeg kan sige med tugt, at
jeg elsker hende. Thi hun er en af Norges første fortællere. Hun
vented mig. Hendes tre kaffekander — dromedaren, fraaderen og
barnet — stod allerede og fræste paa bordet. En kurv med kager
af overnaturlig størrelse stod imellem.

Her, mente jeg, vilde datterens biografi strømme over mig.
Men den gamle dame forekom mig iaften forbeholden og
hemmelighedsfuld. Istedenfor at svare mig paa alle mine spørgsmaal pegte

24*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free