Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eva Nansen. Et mislykket interview. Ved Nordahl Rolfsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
dehuset, spiser de vonde smørelser — mysost sammen med pemmikan,
som skal prøves for nordpolen — eller lader være at spise dem og
sulter døgn efter døgn, naar hun er ude med ham paa de smaa
ekspeditioner. Sit arbeide, sin kunstnerpersonlighed trænger hun
diskret tilbage. Hun optræder nok paa konserter, men sjelden. Mon
hun har villet følge ham til nordpolen? Mon hun har sagt: »Jeg
vil være med! Jeg vil taale alt, hvad du taaler; jeg vil være som
de andre; jeg vil koge for dem; jeg vil spille for dem, synge for
dem. Er det ikke humøret, det kommer an paa der nord? Er det
ikke det, som holder livet oppe? Jeg vil være livsglæden paa den
hvide is i mørket.« Og hvad har han svaret, hvis hun har stormet
saaledes paa? Har han nennet at sige det afgjørende,
uigjenkalde-lige, at det var umuligt? Eller er det Liv, som har traadt imellem?
Da han var reist, lukked hun sig i uger inde som enke. Hun
gjennemleved denne store krise i menneskelivets evige tragedie
mellem mand og kvinde. Han havde valgt, som han maatte vælge.
Hun vilde ikke have ham anderledes. Men hun maatte ikke være
den heftige, stolte natur, hun er, hvis ikke oprørske tanker har reist
sig i hende. Havde ikke hun ogsaa noget andet, som var hende
kjært, meget kjært, og dog var det intet, intet. Aldrig havde hun
valgt det for ham.
Da hun igjen lukked sin dør op for verden, stod hun der rank,
spænstig, smilende. Hun er som sagaens skikkelser og ham fuldt
jevnbyrdig. Om hun end har sin angst, ingen skal se hende bøiet.
Kun én har hendes fulde fortrolighed. Det er hendes kunst.
Efter hin frygtelige krise meldte den sig i det tomme hjem, mild,
men myndig. At sidde uvirksom og vente var for hende at blive
vanvittig. Hun havde og sin gjerning og sin ret. Hun var ikke blot
kvinde, men ogsaa menneske. Ud af det tomme øde stiger der en
trang til virksomhed, uafhængighed, til for alvor at bryde sig en
bane, stige, saa de kan staa saa nogenlunde jevnsides, naar hun
engang rækker ham haanden ved gjenkomsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
