Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eva Nansen. Et mislykket interview. Ved Nordahl Rolfsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
Hun, som hidtil kun i ny og næ har traadt op her i sin egen
by, hvor folk kjender hendes sang og er vant til at paaskjønne den,
hun vover nu spranget ud i det fremmede — hos et folk, hvor skjønne
stemmer og god sangkunst er vel kjendt. Den novemberkveld i 1895,
da hun første gang staar paa tribunen i Sveriges hovedstad, da
eidet, som det sortner for hende af angst. Thi for første gang i
hendes liv er tribunen de bredder, som betyder verden; for første gang
føler hun, at et nederlag er noget afgjørende. Men i sit ydre er hun
den fornemme, reserverte. Og publikum besvarer hendes holdning.
Men da det saa begynder at strømme indenfra i klage, i sorg, i
jubel, stigende, svulmende, altid personligt, men aldrig rindende over,
altid behersket af en sikker kunsts krystalklare former, da svarer
det fra salonen med stille, aandeløs betagethed, med stormende
entusiasme. Med Kveldsang for Blakken begynder det. Thi naar hun
synger:
: Drøm om det, du Blakken:
bare æde, bare staa,
kanske rundt om tunet gaa
med veslegut paa nakken,«
synger det til Griegs fortryllende melodi og med et eget taktslag
paa de sidste linjer, saa en ligesom ser og hører det lette, legende
hestetrav bortover tunet, saa er det for hende Liv, som sidder
paa. Naar hun synger Erlkönig, saa det isner igjennem tilhørerne,
saa er det, fordi hun selv engang har prøvet dette vilde angstens
ridt med barnet i sine arme — og døden tæt efter. Og hvem skulde
som hun kunne fylde med indhold folkevisens enkle ord:
»Och inte vill jag sörja, men sörjer ändå,
han kommer nog igen om et år eller två,
når rosorna de blomma så blida;
han kommer väl igen,
mitt hjärtas egen vän,
ty kärleken den vissnar ej så tida.«
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
