Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
fædre. Hvor mange hin brave opdagelsesreisende med sit Thule har
bragt graa haar eller ialfald vaagne nætter, faar være et aabent
spørgsmaal. For den klassiske oldtid har høist sandsynlig Thule
ikke været andet end et ubekjendt grænseland, et mela incognita,
hvis navn, muligens oprindelig udgaaet fra en bestemt lokalitet,
senere for farmænd og karttegnere eller landeskildrere har betegnet
snart det ene, snart det andet opdukkende land i nordhorisonten af
tidens geografiske viden. Men Pytheas har ikke alene gaaet foran i
isseiladsens alvorsdyst, han har ogsaa lidt den samme lod som saa
mange, som er vendt hjem fra bedrifter, hvis skueplads er den ødeste
ensomhed, jordkloden kjender, og hvis resultaters værdi som oftest
kun saga, ikke samtiden kan bedømme. Oldtidens autoi-iteter paa
det geografiske omraade skjelder Pytheas ud for løgn og
uvederheftighed. »Det var da bedre,« skriver en af dem, »at tro
Eufe-merus end Pytheas; hin siger da kun, at han har seilet til et
enkelt land, nemlig Panchaja, men denne vil have befaret det
nordlige Europa til verdens grænser; ja selv Hermes kunde man ikke
engang fæste lid til, hvis han sagde noget saadant.«
For tusend aar siden begynder vikingskibene at pløie Nordsjø
og Nordhav, og, snart i drift for storm og bølger, snart i
eventyrlysten udforskningstrang kommer de ubændige baadlag op i den
ene geografiske opdagelse efter den anden, ikke altid med
forudsætninger for at kunne løfte sine opdagelser op til universel betydning.
Med Leiv Eirikssöns og Torfin Karlsevnes ekspeditioner til
Vinland ved begyndelsen af det Ilte aarhundrede er det sidste strøg af
den store berøringslinje mellem Atlanterhavet og Nordishavet
gjen-nempløiet, en linje, som i hovedsagen kan siges at falde sammen
med linjen for nul graders aarsvarme. Den sidstnævnte
varmegrænse, den egentlige grænse mellem den kolde og den tempererede
sone, følger nogenlunde retningen fra sundet mellem Newfoundland og
Labrador og til havet mellem Norge og Beeren Eiland. Kun
østenfor nulmeridianen, meridianen over Greenwich, nemlig fra denne me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
