Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Om hvorledes det var gaaet Franklin og hans to skibe og hans
130 kjernekarle, efterat de sidst var bleven seet paa opturen
nordligst i Baffinsbugten, bringes den første efterretning af det af
lady-Franklin selv udrustede Prince Albert. Dette skib kom med
meddelelsen om resultatet af det vældige eftersøgningsarbeide i 1850;
ikke mindre end fjorten skibe var gaaet ud, hvoraf den engelske
regjering selv sendte de ti! Franklins-ekspeditionens første aars
vinterhavn var gjenfundet; det er den saakaldte Unions bai, udenfor
sydvesthjørnet af Nord Devon, ved den sydlige indgang til Wellington
kanal. Tre grave med navne var de eneste talende meddelelser,
ekspeditionen havde ladt efter sig.
Skjønt der i de nærmest følgende aar træffes vidnesbyrd om
ekspeditionen i kystegnen mellem de to nordamerikanske elve
Kobbermine-elven og Store Fiske-elv, kunde der dog fables om, at ekspeditionen
muligens en vakker dag vilde dukke op ved Sibirens nordkyst!
I det samme aar som det britiske admiralitet indstiller de ved
regjeringens foranstaltning iverksatte søgninger efter Franklins
ekspedition, efterat tre britiske orlogsskibes anstrengelser i tre samfulde
aar havde vist sig resultatløse, og i det samme aar, i hvilket den
saakaldte nordvestpassages opdager M’Clure vendte tilbage til England
efter at have gaaet tvers igjennem det nordamerikansk-grønlandske
arkipel uden spor af nogen Franklin, indløber der brev fra en
udsending fra Hudsonbugt-selskabet om Franklins skjæbne. En ved
/joo//iz7f-halvøens eid i øst for Fiske-elvens mundingsbugt paatruffet
eskimo — dette var i april 1854 — kjender til, at hvide mænd,
»kabloonans«, var døde hungersdøden ved en stor elv i vest. Dette
skulde være skeet for fire vintre siden. »Nogle eskimofamilier, som
var i færd med at dræbe sæl nær nordbredden af den store ø, som
vi kalder King William Land« — saa omtrent heder det i det nævnte
brev —, »fik øie paa en firti hvide mænd, i flok og følge tagende
mod syd over isen, med baad og slæder. Eskimoerne kunde ikke
forstaa, hvad de sagde; men af deres fagter slutted de, at deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
