Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
den ene efter den anden falder nedfor, langs vestlandet af det flere
gange nævnte ø-land — der foreligger tegn til, at sulten har drevet
til kannibalisme, umuligt er det vel heller ikke, at eskimoerne har
gjort det af med de kanske brydsomme syklinger — indtil endelig
nogle faa er kommet sig over paa fastlandet, hvor den sidste er
sunket om med de kostbare dagbøger, — som saa senere eskimoernes
børn har revet itu.
»Sir John Franklin og hans hundrede og tredive kjække mænd
drog ud for at finde nordvestpassagen. De opdagede den . . . ,«
skriver selve fortalen til hovedberetningen om den bedrift, som
gjælder for at være nordvestpassagens løsning. Klarlæggelsen af
nordvestpassagen, som i rummet mellem de 105de og 115de vestlige
meridianer (fra Greenwich) kun er passeret til fods, tilskrives M’Clure,
som gjennem Beringsstrædet rykked frem til opsøgelse af passagen og
af Franklin. Allerede 26de oktober 1850, tredive aar, efterat Parry
var naaet frem vestover gjennem sundene til sydenden af
Melville-øen, havde M’Clure fra en høide indved Prince o f TFa/es’-strædet,
hvor hans skib Investigator sad ufremkommelig fast i isen, seet
nordvestpassagen, nemlig seet imod Melville-øen, over det issund, der
ikke, som reiseberetningen udtrykker sig, »forbandt«, men snarere skilte,
og vel for alle tider vil skille, de østlige og vestlige fremrykninger.
Halvandet aar efter, i 1852, efterat Investigator forlængst var kommet
sig løs, og tilbage søndenom Banks land var naaet frem til denne øs
nordkyst, knytted M’Clure den personlige forbindelse med de
østfra udgaaede ekspeditioner, idet han fra sin nye vinterhavn, nu
paa nordkysten af Banks land, satte med slæde tvers over strædet
til Melville-øen, hvortil saavel Parry som sidst, i 1851, M’Clintock
havde naaet fra øst af; med den sidstes ekspedition mødes endelig
M’Clure i 1853, hvorefter alle udeværende sundekspeditioner optages
og hjemføres af afhentningsskibe i 1854.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
