Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
isen sees spor af ulv og lemænd, ja næsten 30 km. fra land af
hare.
Den låve temperatur under nordenvind bringer Markham bort
fra tanken om et aabent hav mod nord eller nordvest foran dem.
— Polarskildringernes svingninger fra aar til andet mellem »det
aabne hav« og det ispakkede hav minder noget om, hvorledes i
Australien paa det ene og samme sted den ene reisende finder en oase,
hvor den anden aar før eller efter skuer ørkenen i al sin trøstesløshed. —
Til slut maatte Markhams slædeafdeling vende om paa grund af
det endeløse mas med at grave sig frem igjennem is-uren, samtidig
med at fem af det lille følge paa sytten mennesker var syge og fire paa
god vei til det samme. »I det indre af vore telte, naar der rastes
for natten, ser det mere ud som i et hospital end som i rum, der
huser stridt strævende mænd.« For udfoldede flag og vimpler aflæses
den naadde polliøide, 400 engelske miles = 640 km. fra nordpolen,
110 km. fra land.
Om udsigten i straalende klarveir fra et nordmarkens-høit
fjeld ved kysten skriver Nares: »Mod nord intet land eller den
svageste fortoning af land! Ubegrænset saaes pakisen, mindre flak med
brede ringvolde af ru is løb over i horisonten, ikke en eneste
vand-kulp eller saa meget som en vandsky, saa langt vi øined. Intet
større land findes inden 130 km. nord for Kap Josef Henry og
intetsomhelst inden 80 km.; — saa langt rak vor udsigtsvidde. Til
den 84de breddeparallel ialfald naar den Markham’ske pakis. Om
der findes land eller ikke mellem vor synsgrænse og nordpolen er
ligegyldigt, forsaavidt slædefærd betræffer. Med vore nuhavende
redskaber kan vi ikke komme frem saa langt i saadan is. Jeg
betænker mig ikke paa at slaa fast, at det er ugjørligt at naa
nordpolen ad Smithsund-veien.«
Ved denne tid omtrent er det, at polarfareren Weyprecht foreslaar
en international polarforskning ved hjælp af videnskabelige samtidig
udførte observationer fra en række stationer i den polare sone.
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
