Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
denskiöld, Peary og Payer vilde have været en af de faa længst
frem kjendte.
Saavidt omstændelig som endvidere de vigtigste færder langs
Grønlands østkyst eller med denne som maal er omtalt i det
formentlig af de fleste læsere af disse linjer vel kjendte verk: Paa ski
over Grønland, siderne 250 og videre, maa det her passe bedst at
nøies med denne henvisning.
Det vigtigste tillæg, som kjendskabet henimod nordpolen ad denne
vei har erholdt i den senere tid, er det af Peary og Astrup 1892 i
vor geografiske viden indlemmede lille nordøstlige kystparti henimod
82° nordlig bredde.
SPITSBERGEN.
En af de vigtigste og mest lovende landforposter mod nordpolen
er Spitsbergen, som iaar kan feire 300-aaret for sin opdagelse af den
ovenfor nævnte Willem Barents, den nederlandske ishavsfarer. Ikke
alene, at Spitsbergen-øerne rækker længere frem mod nordpolen, end
der indtil 50-aarene var naaet noget andensteds, ja naar der tages
med i sammenligningen Scoresbys, Parrys og Nordenskiölds resultater
nord for disse øer, blev ikke rekorden fra Spitsbergen slaaet før for
tyve aar siden. Men det er her muligt med temmelig stor tryghed
at kunne naa hver eneste sommer et saa fremskudt udgangspunkt
som intet andet sted.
Det var i 1827, at Parry med to slædebaade lod sætte ud fra
Spitsbergen nordover; en maaneds tid bar det fremover; da viste det
sig, at de paa isen drev hurtigere tilbage, end de kunde skyve sine
slædebaade frem; de havde da naaet næsten 3° frem mod nord,
eller 82° 45’, et polnære, som først 50 aar senere distanceredes og
selv ikke af Lockwood i 1882 er overskredet med 1°. Det var
polarforskningens første slædefærd.
Under noget nær den samme meridian, 18de, 19de øst for
Greenwich, paa hvilken det nordenfor Spitsbergen lyktes Scoresby i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
