Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
«
1806 og Parry i 1827 at naa ud over den 81de breddegrad i farbare
vande, avancerte det svenske dampskib Sophia med Nordenskiöld i
1868 længere end noget skib imod isen dengang, nemlig indtil 81°
42’. »Vi er,« skriver kapteinen, v. Otter, »saa langt, som endnu ingen
med »klare papirer« kan bevise, at han paa dækket af sit fartøi har
aflæst middagshøiden.« Og dette var kun muligt ved at sprænge sig
frem igjennem isstykker, ret som det var, og da fartøiet vendte,
»gaves der ikke den retning, i hvilken ikke en mand med hjælp af en
baadshage kunde have gaaet mindst en mil paa isstykker«.
Foruden v. Otter og Nordenskiöld og flere svenske naturforskere var den
senere vidtspurgte Palander med som næstkommanderende.
FRANS JOSEFS LAND. NORDOSTPASSAGEN.
Ved middagstid den 30te august 1873 paa 79° 43’ nordlig bredde
og 59° 53’ østlig længde, altsaa i nord for Novaja Semlja, ser
selskabet ombord paa det østerrigsk-ungarske orlogsskib Tegethoff
gjennem taagesløret land i nordvest.
For de forbausede blikke aabenbarer sig pludselig et straalende
alpeland.
Da havde det prægtige skib, med hvilket Østerrige og Ungarn
traadte ind i de polarforskende nationers samarbeide, drevet
inde-iset i over et helt aar fra kysten af Novaja Semlja. Det var den
Paijer-Weyprecht’ske, af grev Wilczek kostede nordpolekspedition,
som skulde prøve den af geografen Petermann anbefalede
nordpols-vei mellem Spitsbergen og Novaja Semlja.
Først fulde to maaneder efter synet af landet lyktes det at
komme fra det isbundne fartøi hen til det nye Frans Josefs land,
en af de interessanteste landopdagelser i de sidste aarhundreder.
Gode to breddegrader, i meridional retning, trængte østerrigerne
frem over det af øer bestaaende land og dets sunde, indtil
Kronprins Rudolfs land med dets to bautaer paa vesthjørnet og dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
