Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nordpolare forskningsfærder gjennem tiderne. Ved kand. Aksel Arstal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
1730. Deschnew og Bering havde indvundet som et kjendt geografisk
forhold Asiens østlige begrænsning, og at der eksisterte en aaben
forbindelse mellem Polarhavet og Stillehavet. Men om denne
forbindelses beskaffenhed som et stræde havde ingen af dem kunnet
give besked.
Hvilken »ny« verden vi i grunden lever i!
Kun 100 aar før Vega var ankret op for at tage sit vinterlange
pust inden gjennemseilingen til Stillehavet, var James Cook paa sin
sidste færd seilet ind igjennem Beringsstrædet og havde, men uden
synderligt resultat, forsøgt fremkomsten til begge sider.
1849 steg Kellet i land paa Herald-øen, 1867 døbes Wrangelland
af Th. Long.
Kanske vil der, forat nationerne skal tage sig sammen og sætte
kraft paa en udgreining af de geografiske forhold i det her
omhandlede vide omraade, kræves en paakaldelse af samfølelsen,
saaledes som frygten for heltemodige forskningsmænds skjæbne vil
vække den, en samfølelse, som i sin tid var sterk nok til at holde aande
i eftersøgningen efter Franklin-ekspeditionen i en periode af to og tredive
aar, og som ogsaa reiste store kræfter til hjælp for Jeannette, en frygt,
som kan vise sig at have tjent store formaal, men som vi stoler paa
skal letne fuldstændig under en glad hjemkomst! Vi haaber, at
polarfærdernes historie i dette tilfælde vil vise sig at være en
»nederlagenes seire« paa den maade, at af Dijmphnas og Jeannettes nederlag
vil opstaa Frams seier!
Jeannette-færdens nederlag, som det staar tilbage at berette om,
ikke mindst paa grund af, at dens navn er paa en eiendommelig
maade tvundet ind i den ekspedition, som har fremkaldt disse linjer,
vilde i saa fald for anden gang være forbundet med et af de sjeldne
seierstog inden polarforskningen. Den af den bekjendte bladeier
Gordon Bennett indkjøbte, efter hans søsters navn omdøbte Pandora,
skulde vistnok fra først af seile paa sit eget program: nordpolen
igjennem Beringsstrædet; men da aaret 1879 havde stillet polar-
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
