Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norske sjømænds bidrag til de arktiske egnes geografi. Ved professor H. Mohn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
seiles i dertil gunstige isaar, at nordostlandets østlige del
er dækket af en eneste sammenhængende isbræ, som gaar
helt ud i havet, og at der i sydost for dette land ligger et øland,
tidligere seet søndenfra.
Det følgende aar, 1864, var Tobiesen med skonnertbriggen
Æo-lus paa østsiden af nordostlandet. Ved Kap Mohn saa han over til
vestpynten af Kong Karls land, det saakaldte »svenske forland«.
Han maatte senere forlade fartøiet med fuld fangst ved Storøen og
redde sig i baadene.
Sommeren 1865 linder vi Tobiesen paa Beeren-Eiland, hvor han
overvintred i et hus paa nordsiden af øen. Her gjorde han
meteorologiske iagttagelser fra august 1865 til juni 1866, der er af stor interesse
for de arktiske egnes klimatologi og" er bleven nøiagtig beregnet og
diskuteret. Fangsten gav lidet udbytte, saa at der ikke fortsattes
med overvintringer.
I 1867 omseilte kaptein Rønnbåk fra Hammerfest hele
Vest-Spits-bergen og opdaged paa denne reise en øgruppe paa østkysten under
den 79de breddegrad.
1868 var det aar, da de norskes reiser i det kariske hav
begyndte. Dette hav, som ligger mellem Novaja Semlja og Sibirien, var
af den russiske naturforsker von Baer kaldet »Europas iskjelder«, fordi
det om sommeren jevnlig var saa opfyldt af is, at temperaturen da
var lavere end baade vestenfor og østenfor. Russernes bestræbelser
for at finde en brugbar sjøvei mellem Europa og Vestsibirien
igjennem det kariske hav havde vist sig forgjæves.
Den første fangstskipper, som voved sig ind i det kariske hav,
var den ovenfor omtalte Elling Carlsen; han seilte dette aar,
istedenfor som sedvanligt til Spitsbergen, østover og slåp ind i det kariske
hav gjennem Vaigat-strædet, men vendte dog snart tilbage gjennem
Jugor-strædet og seilte saa videre op langs hele Novaja Semljas
vestkyst helt op til henimod øens nordende.
Fangsten havde vist sig usedvanlig rig, og han bestemte sig derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
