Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Norske sjømænds bidrag til de arktiske egnes geografi. Ved professor H. Mohn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
ogsaa til det følgende aar, 1869, at seile ind i det kariske hav. Han
gik ogsaa da ind gjennem Vaigat-strædet og reiste saa langs østsiden
af det kariske hav til Hvide-øen. Han fandt kysten af Sibirien her
ganske flad og havet meget grundt. Ogsaa en engelsk sportsmand,
Mr. John Palliser, seilte dette aar ind i det kariske hav, gjennem
Matotskin-strædet og tvers over havet til henimod Hvide-øen. Han
gjorde et overvættes rigt jagtudbytte paa hvalross og isbjørn.
Men hovedfærden
gjordes af en ganske ung norsk
fangstskipper, Edvard
Holm-Johannesen (født 1844 i
Bals-fjordens prestegjeld og selv
søn af en dygtig
fangst-skipper).
Med skonnerten
Nordland seilte Johannesen først
langs vestkysten af Novaja
Semlja helt op til Kap Nassau
(761/ä° br.), derfra tilbage til
Matotskin-strædet, gjennem
dette, sydover langs østkysten
af Novaja Semlja til
Vaigat-strædet. Derfra østover til
Samojedlandet og nordover forbi Hvide-øen, vestover til Novaja Semlja
og sydover langs østkysten af denne dobbelt-ø til Vaigat-strædet. Paa
reisen toges en række lodskud. Siden det kariske havs opdager,
hollænderen Willem Barendtz, i 1596—97 overvintred paa østsiden
af nordre Novaja Semlja, havde ingen skibsfører været saa nær denne
kyst som Edvard Johannesen i 1869.
Nordenskiöld har med rette betegnet disse første reiser i det
kariske havsom »nogle af de merkeligste, den arktiske
sjøfarts-historie har at opvise« og har tillagt dem en saadan betydning,
30
Edv. Holm Johannesen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
