Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. Med bidrag af prof., friherre F. von Richthofen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
sciplin levende Mennesker.« Hvor vi dog staar lavt, og hvor disse
»vilde« hadde ret til at se ned paa os med foragt, om de fik vide,
at her bruger man, endog i den offentlige presse, de gemeneste
skjeldsord mod hverandre, som f. eks. »løgner«, »forræder«,
»meneder«, »smudsblad«, »skandalpresse«, »tølper«, »raaas« osv. osv.; selv
tar de jo aldrig et skjeldsord paa sin mund, ja, deres sprog
savner denne ordklasse, som hos os er saa rigt udviklet.«
Disse ord kommer ganske vist fra hjertet; thi selv er Nansen
en norsk type, mere i slegt med de gamle nordmænd end med visse
af deres efterkommere, hos hvem kamplysten er udartet til
slags-maalsbegjær, og for hvem det mindre gjælder at slaa end at krabbe
og klore. Han er en storslagen og paa samme tid mild natur, slig
som sagaen kjender den, envis, naar det gjælder at gaa sine egne
veie, men uden spor af smaalig kranglelyst; han har sat sig for
store opgaver til det. Han har ligesom grønlænderen »ikke raad
til at kaste tiden bort med indbyrdes kiv.«
Men personlig havde han aldrig været med i denne krabbekrig.
Smaatroldene i dovregubbens hal havde egentlig ikke gjort ham
noget. Da han skriver sin bog om eskimoerne, har han egentlig ikke
noget udestaaende hverken med menneskene i almindelighed eller
med det norske samfund i særdeleshed. Men han er gjennem
barndommen og ungdommen draget til det primitive, til livet i naturen.
At »færdes frit«, det er for ham at »glædes ved livet.«*) For os
andre vilde de savn, som livet i et eskimohus paalagde os, være
uudholdelige, — griseriet derinde vilde fylde os med rædsel. For
ham er det smaating. Han er fra barndommen af vant til at
vente paa mad i det længste og saa bide i, hvad det skal være. Og
huset eller teltet er jo noget ganske uvæsentligt. Udenfor venter
bedriften, kajaken i storm og dødsfare, kamp med hvalrossen,
isbjørnen, — alt midt i en mægtig natur. Han holder af dette folk,
*) Se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
