Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. Med bidrag af prof., friherre F. von Richthofen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
end beundre dig, at du kan rive dig løs fra det for at gaa ud i
vinternatten mod en ukjendt skjæbne, du, biologen, som udenfor dit
vindu ser havet brede sig med sit rige, lokkende indhold. Her har
du jo havets fauna lige for dig med alle dine gamle venner: ormer,
molusker og slimaal. Jeg og mine medbrødre i videnskaben, som
saa høit vurderer biologen Nansen, der med fremgang har styret sin
forskningsfærd over ukjendte dyb ogsaa i biologiens verden paa et
saa saare vigtigt omraade som nervesystemets, vi kan ikke fuldt
forlige os med den tanke, at du skal drage bort fra denne din
virksomhed saa langt og saa længe.
Men du har selv besluttet det, du har selv »länckat dit ödes bud«.
Og forresten, naar polarforskeren kommer hjem fra sin djerve,
eventyrlige færd, skal biologen finde feltet for sin forskning lige rigt.
Thi derom kan du være forvisset, at vi, som er hjemme, ikke skal
tage den hele høst; her skal endnu findes meget igjen. Vi staar
endnu ved begyndelsen af arbeidet.
Det er bare ett, jeg er ræd, og det er, at Fridtjof Nansen, naar
han vender hjem fra nordpolen, skal opdage, at jorden har en pol til.«
Der blir klinket og drukket. Underlige tanker gaar gjennem os
alle. Her er jo atter en kjær vennekreds, som han ser for sidste
gang, før han engang kommer tilbage.
Nansen er som altid rolig og jevn. Og mens maaltidet gaar sin
gang med nye retter, begynder han paa opfordring at fortælle
historier. Han har en ikke almindelig fremstillingsevne ogsaa som
mundtlig fortæller, han skildrer malende med kraftige træk og indimellem
med smaa fornøielige enkeltheder. Først er det om isbjørner. —
Saa er det en, som spørger om den gangen, da han og Eva var paa
toppen af Norefjeld nyaarskvelden.
»Jo, det var ganske rigtig nyaarskvelden; det var i 1890, var det.
Eva og jeg var reist op til Krøderen for at lufte paa os lidt, og saa
blev vi enige om at gaa op paa Norefjeld; paa toppen naturligvis.
Vi laa paa Olberg om natten og var dovne om morgenen, og det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
