Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemme og ude. Med bidrag af prof., friherre F. von Richthofen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
ett slog det mig: tænk, om hun sovner af! Sligt hænder paa sjøen,
— og træt maatte hun være. »Eva, Eva,« skreg jeg. Aa jo da, hun
svarte dengangen ogsaa, men langt, langt oppe. Var hun sovnet,
sandelig om det havde været saa greit at finde hende igjen. Men
nu famled jeg mig da frem til hende og havde den trøsten med, at
jeg havde fundet et bækkeleie. Jeg vil forresten sige, at et
bække-leie er ikke den bedste skibakke, en kan finde, mindst i stummende
mørke — med tom mave og tung samvittighed. For det var jo en
halsløs gjerning dette her. Men det er nu utroligt, hvor langt en
klarer sig da, og vi klarte da endelig bækkeleiet ogsaa.
Nu var vi nede i bjerkelierne, og endelig fandt vi da vei, og saa
var vi ovenpaa.
Langt nede traf vi en hytte. Jeg syntes, der saa noksaa
kose-ligt ud, men Eva sagde, der var svart og fælt. Og nu var hun spræk;
nu vilde hun videre. Saa’n er de.
Langt om længe naadde vi klokkergaarden i Eggedal.
Da var det bleven sent paa kveld, saa vi maatte banke folkene
op. Klokkeren blev rent fælen, da han hørte, vi kom fra toppen af
Norefjeld.
Eva var ikke saa nøie med natteleie dengang. Hun havde ikke
før sat sig paa stolen, saa sovned hun af; men da var ogsaa
klokken 12 om natten, og hun havde været i sælen i 14 timer.
»Han er nok træt den vesle gutten, du har med dig,« sagde
klokkerfar. For Eva gik i graa skidragt med et lidet skjørt og
bukser og pæsk.
»Det er kona mi,« sagde jeg.
Men da blev der laat.
»Aa kors, aa kors, aa nei, aa nei! Trække kona med sig over
toppen af Norefjeld nyaarsnatten.«
Men saa kom maden, og da hun lugted, at det ikke var mysost
og pemmikan, saa vaagned hun.
Og ovenpaa hvilte vi os paa klokkergaarden i tre dage. Ja, det
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
