Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nysibirien og Nordpolen. Af baron E. von Toll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYSIBIRIEN OG NORDPOLEN.
Af baron Eduard von Toll.
» Tangcirå (Gud, verdens behersker) er altfor stor til, at han selv
skulde bekymre sig om alle ting. Hvorledes skulde en stor herre
kunne greie sig uden forvalter?«
Saaledes knytted min gamle ven Djergili traaden i samtalen en
aften ved teltilden i november 1886 paa tilbagemarschen fra de
nysibiriske øer; udenfor strøg stormen hvirvlende henover tundraen og
pressed snestøvet ind gjennem alle sprækker og huller i teltet paa
klæder og sengetepper.
Med den ham egne hastige bevægelse af sit lille smidige legeme
satte Djergili sin tekop fra sig, efterat han for tiende gang havde
tømt den med nydelse til sidste draabe, og holdt henimod mig et
stykke drivved, med hvilket han laged sig til at røre op i den
dunkelt glødende ild, som spruted funker til alle kanter.
»Toion-mo (min herre),« fortsatte han, »hvem har vel skaffet
drivtømmeret? Og hvem har sendt rensdyrene om sommeren over til
øerne? Hvem har vel sørget for knoklerne (mammuttænderne) paa
øerne? Dog vel ikke Tangcirå selv? — Nei, det har øernes egen
itschitä (aand) gjort, og der over paa den anden side af havet, paa
fastlandet gjør dettes itschitä det samme. Hvorledes skulde det da
være muligt, at ikke ogsaa Tangarå har sine psikaschtscliitt’s
(betjente), af hvilke enhver ved, hvad han har at gjøre? Nu, det er
netop itschitä’eme. Men en psikaschtschitt er sig altid selv lig; naar
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
