Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mændene paa »Fram«. Ved W. C. Brøgger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
op til skumtoppede bølger, som skvulped ensformig om Frams
brede haug, idet den kluntet og tung som en gammel hollandsk kof
og stø som et lys kløved sjøerne.
Oppe paa kommandobrettet gik lodsen, Haagensen, i bred
tryghed op og ned, af og til paa sit godslige Nordlands-maal raabende en
ordre om styringen til rormanden; farvandet var forøvrigt her saa
rent, at det ikke just var synderligt at gjøre for en lods, store aabne
leden foran og jevne vinden time efter time.
For enden af brettet havde Nansen indrettet sig et friluftsatelier,
et staffeli og et par kasser pastelfarver, det var det hele, — og her
sad han hele aftenen og til langt udover natten i sin graagule
silke-regnfrak, ganske blaafrossen i vinden, som forresten sagtned mere
og mere af, og malte og klinte udover med fingertoppene paa
sandpapiret, saa ivrig og utrættelig, at han sled skindet af; blodet pibled
frem af det bare kjød og satte upaaregnet en bred, rød stribe midt
gjennem himmelen paa hans landskab.
Og dette landskab, Fram passerte, var nok værd at male,
saadan som det fortonte sig i aftenrøden; ingen pen formaar at skildre
i sandt billede denne pragt af former og farver med al den uendelig
skiftende rigdom og afveksling.
Mod øst, belyst af gjenskjæret af den nedgaaende sol, fastlandets
hele vældige rad af kammer og tinder og topper: længst i nordøst,
mere udvisket paa grund af sin fjernhed, Tilthornets snedækkede nut,
saa lidt nærmere Hammerøens takker og syler og Lundøens mørke
egger, lige foran os i uforlignelig skjønhed Stegtindens fint meislede
masse og Hanekammens svære egg, for os tegnet mod baggrunden
som et but liorn med snefyldte botner til begge sider; saa hele den
lange række af Foldenfjeldene nedover helt til Moløens låve spidser;
allerlængst nede i synskredsen tabte sig Landegodes brede sokkel
som en taagebunke.
Mod vest reiste sig truende og mørk Lofotvæggens endeløse
snedækkede fjeldrække, et stykke alpekjede midt i havet. Solen var alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
