Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Mændene paa »Fram«. Ved W. C. Brøgger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
»Vi har en fem-seks mindre baader med, og i værste fald greier
vi os paa isflak; jeg har gjort det før,« var Nansens svar.
Javist maatte jeg op og se paa ham og være hos ham og holde
af ham, den stund vi endnu havde at være sammen. Op ad
kahytstrappen, forbi kabyssens osende madvarme, op i Guds fri natur!
*
Der laa Fram og gynged midt i al sommernattens herlighed.
Vi havde endelig nærmet os Hammerøtinderne, saa vi kunde se den
grønklædte fod. I herlig, purpurfarvet rosenglød laa de der alle
fastlandets tinder og botner, længere inde i alle afskygninger af
dæmpede dunkle farver fra de sarte fiolette toner til det dybeste
graa helt nede i sjøkanten mod det sortblaa, af vinden krusede hav.
Men oppe i toppene var de mørke farver spettet af sne og her og
der med dække af hvide skyer som bløde dyner eller som store
seilende fugler under den lyse, skjære, bleggrønne nathimmels hvælv.
Mod nord for os tabte sig tinderækkerne i et disigt slør, i
taagede omrids næsten uden grænse mellem himmel og hav. Det var
veien mod det ukjendte, mod gaaderne, mod fremtiden, som Fram
sagtelig vuggende nærmer sig for fulde seil. Det er saa langt frem!
Det var ligesom saa underlig stille. Ikke et liv paa fordækket
og mod syd udenom fartøiet, saa langt øiet naadde, bare himmel og
hav. Sommernattens tause stemning lagde sig over sindet, og jeg
blev staaende længe ved rælingen og titte paa bølgeskvulpen langs
skibssiden, før jeg gik op til ham.
Jeg kom pludselig til at tænke paa en liden, fillet pilt, som jeg
havde truffet en halv snes dage før nede paa Ørlandet, mens jeg laa
og vented paa Fram; han gik barbenet i sanden, skidden og lurvet,
men struttende af sundhed, glad og fornøiet, og sang af fuld hals:
»Jeg gaar i fare, hvor jeg gaar!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 03:24:30 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/frnansen/0364.html
