Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mændene paa »Fram«. Ved W. C. Brøgger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
Og saa dukked konfirmationstiden frem for mig, naar jeg selv
sad i kirken og brølte med: »Jeg gaar i fare, hvor jeg gaar,« og saa
de vældige orgelharmonier efterpaa susende som Vorherres vredes
storm under kirkehvælvet.–-
En fornøiet plystring kom trillende bag mig bortover dækket;
og efter den kom glade Petterson med vaskefad og haandklæde,
midt i vinden og nattekulden afklædt lige til beltestedet, og begyndte
ganske ugenert at vaske maskinsmudset af ansigt og krop. Han
havde nu været med Hertha i Ishavet før, saa han kjendte
farvandet. En prægtig, muskuløs ryg, senefulde, svulmende armer!
Aa jo, de kunde nok tage et tag baade med mørke og taage og
kulde og is slige kropper! Der var nok anden melodi i ham end
den, som ringte i mit hoved. Og sligt et godsligt ansigt da, trods
den fedtede skil i haaret; var det ikke, som det sang ud af hver linje:
»Vær glad, naar faren veier
hver evne, som du eier!«
Og fra alle de andre rundt om, fra ham, som stod ved rattet,
fra dem, som fyrte paa nede under dampkjedelen, fra alle, som nu
laa nede i køierne, lige ned til lille Scott og doktoren, var det, som
rimet svarte fra alle kanter:
»Og desto større seier!s
Nei, nu maatte jeg op til ham. Jeg hopped op over kasser og
bord, mellem tønder og tørfisk i glimrende humør og stopped ikke,
før jeg over alle forhindringer flk halet mig op paa kommandobrettet.
Der sad han endnu i den tynde silkeregnfrakken sin, som han
havde siddet time efter time i vinden. Da han fik se mig, reiste
han paa sig i det samme og nikked og sagde, ligesom han vilde
undskylde, at han var saa rent vække i malingen:
»Naa er jeg straks færdig!« Og saa — uden at vente: »Har du
seet magen til deilig kveld? Jagu er vi heldige med veiret lel!«
»Det er et vakkert land, vi har,« sagde jeg. »Du faar se til at
43*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
