Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - bissection ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 bloquer
bissection
avoir de bons tours dans son være en stor
skøier. -section [-sæksjo] f. halvering, -ser
[-se] v. forlange (el. gi) da kapo.
bissextll [bisækstil] a. année -e skuddår.
bistoquet [bistokæ] m. pinnespill.
blstourl [bisturi] m. (operasjons)kniv.
bistourn|age [bisturnla-3] m. kastrering, -er
v. 1. (for)dreie, krumme. 2. kastrere.
bistr|e [bistr] I. m. sotsverte, -farve. 11. a.
= -é a. mørkebrun, -er v. gi sotfarve, brune.
bistro m. kneipevert.
bitord [bitor] m. * sjømannsgarn.
bitte [bit] f. •& ankerbeiting. -er v. le
cåble ta tørn om beitingen.
bitter [bitæ-r] m. bitter(snaps).
bitton [bito] m. & kryssholt.
bitum|e [bitym] m. 1. X bitumen. 2. asfalt
(-fortau); polir le drive på asfalten, -eur,
-ier m. asfaltarbeider. -(in)er v. asfaltere.
bivalve [bivalv] a. & m. toskallet (dyr).
bivoie [bivwa] f. skillevei.
bivoua|c [biv(w)a|k] m. bivuakk, -quer [-ke]
v. bivuakere; tilbringe natten i det frie.
bizarre [bizar] a. underlig, avstikkende;
lunefull, -rie [-ri] f. egenhet; lunefullhet.
blackboul|age [blakbul|a-3] m. forkastelse
ved ballotering; å falle igjennem. -er v. stemme
imot, forkaste.
blafard [blafa-r] a. blek, gusten.
blagu|e [bla(-)g] f- 1- tobakkspung. 2. munn
lær. 3. humbug; løgn; dans le coin alvorlig
talt, spøk til side. -er v. 1. snakke, sladre.
2. gjøre narr av, gjøne med; skryte, skrøne.
-eur m. sludrebøtte; skryter, skrønemaker.
blaireau [blæro] m. 1. grevling. 2. barberkost;
(måler)pensel. 3. F rekrutt.
blåmable [blAmabl] a. daddelverdig. blåm|e
[blA-m] m. daddel, irettesettelse; imputer å
legge til last. -er v. dadle, irettesette (de for);
se de qc. bebreide sig n.
blan|c, -che [blÅ, bIÅ-J"] I. a. 1. hvit; se båton
(3), bonnet (1). 2. lys; biére-che hvittøl; encre
-che tynt, blekt b.; voix -che lys, klar s.; ton
løs, halv s. 3. blank: armes -ches; argent —,
monnaie -che sølvpenger, -mynt. 4. übeskrevet,
blank: page -che; se billet (2), carte (1). 5. ren:
drap, verre —. 6. dårlig, mislykket: coup—;
duel uavgjort d.; nuit -che søvnløs n. 7.
vers -s urimede v. 11. blanc m. 1. hvit (mann).
2. det hvite, hvitt, hvit farve; de chaux
hvittekalk; d’Espagne (skjørt) kritt; d’æuf
eggehvite; (de poulet) hønsebryst; (poulet)
au med hvit saus; ni en ni en noir slett
ikke; chauffer å gjøre hvitglødende; il gele
(å) det rimer; poudré å meget pudret;
saigner å årelate sterkt; fg. flå til skinnet;
aller, passer du au noir gå fra den ene ytter
lighet til den andre, voir tout en i rosenrødt
skjær; le des yeux det hv. i øinene; se manger
(LI); regarder dans le des yeux se stivt i ø.;
3. (hvit) sminke; kritt; mettre du sminke
sig; kritte køen. 4. hvitevarer. 5. centrum,
blink; tirer au skyte på skive; tirer de but
en visérskudd; de but en (fg.) straks,
uten viiere. 6. blankett; (typ.) hvitt rum; (lais
ser) en (la stå) apen, in blanko. 7. fisk (til
agn). 111. blanche f. 1. hvit kvinne. 2. J- halv
note. 3. hvit (biljard)kule. blanc-bec m. grøn
skolling.
blanch|aille [bIÅJ|A(-)j] f. småfisk, -åtre a. &
m. hvitaktig (farve). blanch|e [blÅ-J*] se blanc
(I og III), -et I. a. hvit, pen. 11. m. 1. sileklæde.
2. (typ.) filtunderlag. 3. J trøske. 4. blad av
vendelrot (valeriana), -eur f. hvithet, hvit farve;
hvit flekk, -iment [-imÅ] m. 1. hvitning. 2.
blek(ing). 3. rensing. -ir v. 1. gjøre (farve)
hvit; hvitte, kalke. 2. vaske, bleke (linnet;)
rense, polere; gi et opkok; donner å sende
på vask; q. vaske for en; fg. vaske en ren;
étre -i få (fri) vask. 3. fortinne. 4. glatthøvle,
-file. 5. bli hvit; (d’écume) skumme, fråde;
l’aube, le jour -it det dages, lysner. 6. bli grå
håret). 7. se bli hvit; sminke sig; vaske sitt
tøi seiv; fg. rense sig. blanchlss|age [blÅj"is|a-3]
m. 1. vask. 2. (sukker)raifinering. -erie [-ri] f.
1. vaskeri. 2. blek(eplass). -eur, euse s. 1. vasker,
vaskekone; porter le deuil de sa -euse gå med
skittent linnet. blanchæuvrier [blÅjovri(j)e]
m. redskapssmed.
blanc|-manger m. blancmanger (rett).
-seing m. blankett. -soudant [-sudÅ] m.
hvitglødning.
blanquette [blÅkæt] f. 1. sommerpære. 2.
(sydfransk) hvit vin. 2. frikasse.
blas|é [blaz-] a. (over)mett (sur av), blasert,
slapp, -er v. gjøre overmett, slappe.
blasjon [Waz-] m. 1. våben(skjold). 2. heral
dikk, -onner v. male, forklare (våben).
blasphéma|teur [blåsterna-], -trice s. & a.
(guds)bespotter, (guds)bespottende. -toire a.
(guds)bespottelig. blasph|éme [blasf-] m. (guds)-
bespottelse. -émer [-eme] v. 1. tale bespottelig.
forbanne. 2. spotte Gud, religionen.
blatier [blatje] m. & a. (marchand) korn
handler.
blatte [blat] f. & kakerlakk.
blé m. (ofte pl.) 1. hvete. 2. korn, sæd; gros
-s rug og hvete; petits -s bygg og havre; noir,
rouge bokhvete; de Turquie mais; battra
comme vert mørbanke; manger son en
herbe, en vert bruke op sine inntekter på for
hand. 3. kornåker; étre pris comme dans un
sitte i fellen.
blém|e [blæ-m] a. (lik)blek, gusten, -ir v.
blekne.
blende [blæ-d] f. R blende.
blésement [blæzmÅ] m. lesping. blés|er
[blez-] v. lespe, -ité f. lesping.
bless|er [blæs|e] v. 1. såre, skade. 2. trykke,
klemme, gnage, pine; les oreilles skurre i
ørene; la vue skjære (gjøre vondt) i øinene.
3. skade; stri (støte an) imot. 4. såre, krenke;
étre -é au vif føle sig dypt såret. 5. se såre
sig, hn.; støte, skjære sig; bli krenket (de over).
-ure f. 1. sår, skade; faire une tilføie et s.
2. krenkelse.
biet [blæ], blette [blæt] a. bløt, overmoden.
bléte, blette [blæt] f. 4 jordbærspinat.
blettir [blæti-r] v. bli bløt, overmoden.
bleu, pl. -s [blø] I. a. blå; colére -e rasende
sinne; entrer dans un colére ergre sig grønn;
se conte (1), cordon (2); fille -e annunziata
nonne; vin dårlig rødvin; c’est —, j’en suis
det var pokker! en voir de(s) -es få rare ting
å se, komme slemt deran. 11. m. 1. det blå,
blått; blå farve; blå flekk; de Prusse berliner-,
carpe au k. kokt i vin; passer au blåne
(tøi); forsvinne, -dufte; dans le uten mål,
hen i været; n’y voir que du- ikke se et grand.
2. petit dårlig rødvin; rørpostbrev. 3. F
rekrutt, -åtre a. blålig, -et m. = bluet. -ir v.
gjøre blå, bli b., blåne, -issage m. blåning.
-issement m. blåning.
blind|age [blæd|a-3] m- X blindering; &
pansring; plaque de panserplate. -é a. panser:
train —. -er v. blindere, gjøre bombefast; •&
pansre, blindes [blæ-d] f. pl. blindering.
bloc [blok] m. 1. blokk, kloss. 2. hop, haug,
masse; hele; en under ett. 3. arrest(lokale).
-age m. 1. fyll (av sten). 2. (biljard, typ.)
blokering, -aille f. = blocage (1).
blo|ckhaus [blo|ko-s] m. blokkhus, -cus
[-ky(-)s] m. blokade, sperring.
blon|d [blo] I. a. blond, lys(håret). 11. m.
blond mann, blond farve; ardent rødblond;
cendre askeblond; hasardé rød(håret).
-dasse [-das] a. mattblond. blondje [blo-d] f.
1. blondine. 2. blonde. 3. lyst øl; hvitvin. -in m.
blond mann. -ine f. blondine, -ir v. bli lys, gulne.
bloqu|é [blok-] m. blokering (biljard), -er v.
1. fylle med småsten. 2. typ. blokere; (om
chauffør) bremse. 3. sette i arrest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
