Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C - cèndrée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
céndréc 56 cétérac
réduire en -s legge i a.; il faudrait le bruler
pour en avoir de la han burde settes i glass
og ramme. 2. bleue, verte bergblått, -grønt.
3. de plomb = -ée f. spurvehagl. -eux a.
full av aske; (om metall) uren. -ier [-i(j)e]
m. 1. askeskuff, -rum. 2. askebeger, -illon f.
askepott.
céne [sæ-n] f. 1. nadverd. 2. katolsk fot
vask og bespisning av fattige (p. skjærtorsdag).
3. (den hellige) nadverd, altergang (hos refor
merte); faire la gå t. alters.
cénobit|e [senobit] m. klostermunk. -ique a.
kloster-.
cénothaphe [senotaf] m. gravmæle (uten lik).
cens [sÅ-s] m. 1. (valg)census, folketelling.
2. (før) forpaktningsavgift.
censé [sÅse] a. étre bli ansett for. -ment
av. formodentlig, antagelig.
cens|eur [sås-] m. 1. censor (i Rom). 2. kritiker,
(streng) dommer. 3. (litterær) censor. 4. inspektør
ved høiere skoler, tilsynsmann. 5. bankkontrol
lør. -ier I. a. (før) feste-. 11. m. fester; jord
drott; festebok. -itaire [-itæ-r] m. valgberettiget,
valgbar (efter census). -ive f. (før) feste(avgift),
-jord. -orial [-orjal], pl. -aux, a. censor-, censur-.
-urable [-yrabl] a. daddelverdig. -ure f. 1.
censorembede (i Rom). 2. censur; c.-komité.
3. (offentlig) daddel, kritikk; fordømmelse.
4. disiplinær straff, -urer [-yre] v. 1. dadle,
kritisere; fordømme. 2. diktere disiplinær straff.
cen|t [så] a. inv. & m. 1. hundre; pour
procent; en un mot comme en kort sagt,
m. ett ord. 2. (m.) pesant centner. 3. (m.)
cent (mynt), -taine [-tæ(-)n] f. 1. (antall av)
hundre; une (de) en hundre (stykker); (om
alder) la de hundre. 2. bindsel, tråd (om
garndukke).
centaurje [sÅto-r] m. kentaur- fg. dyktig,
ivrig rytter. -ée f. >f> bleue kornblomst.
centenaire [sÅtnæ-r] I. a. & s. hundreårig.
11. m. hundreårsdag, fest.
centésimal [sÅtezimal], pl. -aux, a hundredels.
cent-garde m. livgardist (und. Napoleon III).
centiare [sÅtja-r] m. kvadratmeter.
centiéme [sÅtjæm] I. a. (den) hundrede. 11.
m. hundredel.
centi|grade [sÅti|gra(-)d] a. delt i 100 grader;
thermométre celsiustermometer. -gramme
m. centigram (Vioo gram), -litre m. centiliter
(Vioo liter).
centime [sAti(-)m] m. centim(e) (Vioo franc).
centi|métre [sÅti-] m. centimeter (Vioo meter).
cent-jours m. pl. «de 100 dager« (1815).
centon [sÅto] m. lappverk, lappeteppe.
central [sÅtral], pl. -aux, a. central, midterst,
midt-, -isateur [-izato-r] I. a. (f. -trice) cen
traliserende, centraliserings-. 11. m. centraliserer
(av statsmakten). -isation f. centralisering.
-iser v. centralisere, dra sammen p. ett punkt.
centre [sÅ-tr] m. 1. centrum, midtpunkt; fg.
(ogs.) brennpunkt; de gravité tyngdepunkt.
2. (det) indre (av et land); (særlig) Midtfrankrike.
centri|fuge [sÅtri|fy-3] a. centrifugal-. -pete
[-pæt] a. centripetal-.
cent-suisse m. sveitsergardist (hos fr. konger).
centupl|e [sÅtypl] I. a. hundrefoldig, 100
ganger så stor (de som). 11. m. det hundre
dobbelte, hundrefold. -er v. forstørre 100 ganger.
cep [sæp] m. 1. vinstokk. 2. ploghode, -løp.
3. = cépe. cépage [sepa-3] m. vinstokk, cépe
[sæp] f. sl. spiselig sopp. cépée [sepe] f. 1.
samling av skudd (p. trestubbe). 2. ett- (el. to-)
årig ved.
cependant [s(o)pÅd.A] av. imidlertid; dog.
céphal|algie [sefal|al3i] f. f hodepine. -ique
a. hode-.
céramique [seramik] I. a. pottemaker-,
keramisk. 11. f. pottemakerarbeide, keramikk.
cérat [sera] m. vokssalve, -plaster.
cerbére [særbæ-r] m. kerberos, cerberus.
cerceau [særso] m. tønnebånd, gjord, (tre-,
metall)ring, -bøile; vassele, åk. cercl|age [særkl-]
m. tønnebinding. -e [-] m. 1. cirkel, krets,
ring; faire slutte k. 2. kretsbevegelse, -løp;
(vicieux) cirkelbevis, falsk slutningsrekke.
3. krets, område, omfang. 4. krets, selskap,
klubb. 5. (tønne)bånd (gjord); (vin) en -s
p. fat. -er v. legge (tønne)bånd om; (fg.) omgi;
innsnevre.
cercueil [særko(-)j] likkiste.
céréale [sereal] I. a. korn-. 11. f. (pl.) korn
sorter.
cerebral [serebral], pl. -aux, a. hjerne-.
cérémon|ial [seremon-] I. a. (pl. -aux) cere
moniell, ceremoni-. 11. m. (ut. pl.) ceremoniell,
skikk, form(er). -ie f. 1. ceremoni, skikk; høi
tidelighet; en m. prakt, i optog; habit de
galadrakt. 2. formalitet, ophevelser; sans
ut. formaliteter, ut. videre; (diner) sans
i all tarvelighet. -ieux a. (altfor) ceremoniell.
cerf [særf, sær] m. hjort; commun kron
hjort.
cerfeuil [særfo(-)j] m. fy kjørvel.
cerf-volant [særvolÅ] m. 1. jfe ekhjort. 2.
papirdrage (leketøi).
cerisaie [s(q)rizæ] f. kirsebærhave. ceris|e
[s(o)ri-z] I. f. i. kirsebær, morell. 2. de caféier
kaffetreets bær. 11. a. inv. & m. kirsebærrød
(farve). -ette f. 1. tørret kirsebær. 2. kirsebær
plomme. -ier m. kirsebærtre.
cern|e [særn] m. ring (i ved, om øiet, om sår,
efter en fettflekk); månering. -eau m. halv
valnøttkjerne; syltet valnøtt, -er v. 1. omringe,
kringsette; omslutte; avoir les yeux -és h. blå
ringer om ø. 2. skjære en ring om (et tre, et
sår); grave utenom (et tre). 3. skrelle skallet av
(valnøtter).
cert|ain [sært|æ] I. a. 1. (efter subst.) sikker,
viss, utvilsom; nouvelle -e pålitelig etterretning;
jour, nombre fastsatt dag, antall. 2. (foran
subst.) (un) en, en viss (ikke nærmere opgitt);
(de) -s visse; d’un åge halvgammel. 3. de,
que viss, sikker på, på at. 11. m. 1. det visse.
2. "fr fast valuta. 3. pl. visse mennesker. -aine
ment [-ænmÅ] av. 1. sikkert, m. visshet. 2.
visselig, sannelig; visst (så), ja (visst), -es [-]
av. til visse, sikkerlig, sannelig.
certif|icat [særtif|ika] m. certifikat, attest,
(skriftlig) bevis; skuddsmål, vidnesbyrd; de
vie leveattest. -ication [-ikAsjo] f. attestering.
-ier v. attestere, bevidne, innestå for.
cert|itude [sært-] f. visshet (de om), sikkerhet
(de for).
cérum|en [serym|æn] m. ørevoks, -ineux a.
ørevoks-.
céruse [sery-z] f. blyhvitt.
cervaison [særvæzo] f. hjorte(jakt)tid.
cerv|eau [særv-] m. hjerne; étre pris du
ha snue; avoir le blessé, malade, timbré,
troublé være skjørhodet, ha en skrue løs;
creux drømmer, fantast, -elas [-ola] m. servelat
pølse, -elet [-olæ] m. f (den) lille hjerne, -elle
f. 1. hjerne(masse); fg. hjerne, forstand; bruler,
faire sauter la å q. skyte en en kule for
pannen. 2. de palmier palmemarg.
cervical [særvikal] pl. -aux, a. nakke-.
cervoise [særvwa-z] f. (før) øl.
ces se ce1.
césar [seza-r] m. Cæsar, (romersk) keiser.
-ien a. keiserlig; f opération -ne keisersnitt.
-isme m. cæsarisme, keiserlig enevelde.
cess|ation [sæs-] f. stans, ophør. -e [-] f.
ophør; sans uophørlig; uavladelig. -er v.
1. ophøre, holde op, gå over. 2. stanse, avbryte.
-ible a. avståelig. -ion f. avståelse, overdragelse;
faire de avstå, overdra, -ionnaire [-jonæ-r] m.
overtager.
césure [sezyr] f. metr. cæsur.
c’est-å-dire [sætadi-r] se dire (I 5).
cet se ce.
cétacé [setase] a. & m. hval-; hval(dyr, -art),
cétérac [seterak] m. fy miltbregne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
