Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C - cétoine ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cétoine 57 chanfreiner
cétoine [setwan] f. & gullbille.
cette se ce1.
ceux se celui.
cévenol [sevnol] a.; C- s. (pers.) fra Cevennene.
chablis [Jabli] m. chablis (vin).
chabot [Jabo] m. i ulke.
chabraque [Jabrak] f. skaberakk.
chacal, pl. -s [Jakal] m. 1. & sjakal. 2. F
suav.
chac|un [Jak|o], -une [-yn], pr. s. (en)hver;
tout un alle og enhver; prend sa -e hver
tar sin; pour soi et Dieu pour tous enhver
er sig seiv nærmest.
chafouin [Jafwæ] a. & s. slu, polisk; rev.
chagrlinl [Jagr-] I. m. sorg, kummer, grem
melse; ergrelse. 11. a. bedrøvet (de over); gret
ten, -iner v. bedrøve; ergre.
chagr|in 2 [Jagr-] m. chagrin (sjagreng), -iné
a. chagrin-.
chah [Ja] m. sjah (persisk konge).
chahut [Ja(h)y] m. 1. kangkang. 2. spetakkel.
chai [fæ] m. lagerkum; vinlager.
chainage [Jæna-3] m. 1. kjedemåling. 2. O
avstivning (m. jernstenger). chain|e [Jæ-n] f.
1. kjede, lenke (ogs. fg.); .& kjetting;
mettre å la lenke. 2. slavetransport. 3. kjede,
rekke; rekkefølge; faire la stille sig i rekke.
4. fjellkjede. 5. båter p. slep; kjedesleper (elve
fartøi). 6. (i vev) renning, -er v. måle m. kjede.
-etier [-tje] m. kjede-, hektefabrikant. -ette
f. 1. liten kjede; point de kjedesting;
(d’une bride) skumkjede. 2. O kjedehvelving.
-on m. 1. kjedeledd. 2. lav fjellkjede.
chair [Jæ-r] f. 1. kjøtt (ogs. fruktkjøtt);
en et en os, de et d’os av k. og blod; lys
levende; vendeur de humaine slavehandler;
å canon kanonføde; hacher menu comme
å påté (fg.) hakke til plukkfisk; ni ni
poisson hverken fugl el. fisk. 2. (rel.) kjød (mots.
ånd). 3. pl. (i kunst) det nakne. 4. kjøttside (på
huder).
chaire [Jæ-r] f. 1. (bispe-, pave)stol. 2. preke
stol. 3. kateter; professorat. chaise [Jæ-z]
f. 1. stol; longue chaiselongue; percée
nattstol. 2. (å porteurs) bærestol. 3. (de
poste) postvogn, diligence. 4. (bjelke)underlag;
klokkestol.
chalan(d) [falÅ] m. førepram, lekter.
chal|and [Jal|Å], -ande [-Å-d], s. kunde.
chalcographie [kalkografi] f. kobberstikk
samling.
chald|aiique [kald|aik] a. & m. kaldeisk (sprog).
-éen a. kaldeisk; C- s. kaldeer.
chåle [,fA"l] m. sjal.
chalet [Jalæ] m. sveitser-, seterhytte; villa (i
sveitserstil); de nécessité privet.
chaleur [falo-r] f. 1. (ogs. pl.) varme, hete
(ogs. fg.). 2. brunst, -eux a. varm, hjertelig;
ivrig, lidenskapelig.
chaloupe [falup], f. sjalupp, slupp, (stor)båt.
chalumeau [falymo] m. 1. (siv-, strå)rør.
2. sekkepipe; hyrdefløite. 3. dyp klarinettone.
4. limpinne. 5. blåse-, lodderør.
chalut [Jaly] m. slepenot, trål.
chamade [Jamad] f. trommesignal t. over
givelse; battre la tromme til 0., kapitulere
(ogs. fg.).
chamaill|er [famAj-] v. se slåss, kjegle.
-is m. slagsmål, kjegl.
chamarr|er [/amar-] v. 1. kante, besette. 2.
utspjåke; overlesse; -ure f. overlesselse (m. pynt),
utmaiing, spjåk.
chambar|d [fÅba-r], -dement [-domÅ] m. sette
på ende; omkalfatring; spetakkel, -der [-de]
v. endevende; omkalfatre.
chambellan [fÅbælÅ] m. kammerherre; grand
overk.
chambertin [fÅbærtæ] m. chambertin (vin).
chambranle [sÅbrÅ-1] m. (dør-, vindus-)karm.
chambr|e [J"Å-br] f. 1. rum, værelse, stue,
kammer; å coucher soveværelse; garnie
møblert v.; (travailler) en hjemme (ut.
butikk el. verksted); ouvrier en hjemme
arbeider; politique en stuepolitiker. 2. (kon
gelig) gemakk; (tjenstgjørende) hoffpersonale;
. . . de la hoff, kammer-. 3. domstol. 4.
(representativ) forsamling, ting, kammer;
des députés deputertkammer; haute, basse
over-, underhus. 5. & kahytt. 6. kammer
(i skytevåben); sluse-, minekammer; -å air (syk
kelslange. 7. noire, obscure mørkekammer,
camera obscura. -ée f. stuefull; stuekamerater;
(teater) (belle) (godt) hus. -er v. 1. bo sam
men, dele værelse; holde innestengt; gi stue
arrest. -ette f. kammer, lite værelse, kabinett.
-iére [-i(j)æ-r) f. 1. stuepike. 2. (berider)pisk.
3. støttefjel (på vogn).
chamjeau [Jam-] m. kamel (ogs. &). -elier
[ Ql.ie] m. k.-driver, -elle f. hunkamel.
chamois [Jamwa] m. 1. gemse. 2. g.-skinn.
3. (ogs. a. üb.) chamois (farve). chamois|er
[Jamwaz-] v. semske, -erie [-ri] f. semsking.
-eur m. s.-garver.
champ [fÅ] m. I. 1. mark, jorde; pl. land
(mots. by); en plein p. apen mark, i det frie;
å travers -s tvers over markene, over stokk
og sten; (fg.) ad krokveier; på må få; étre
aux -s v. langt borte, adspredt; X battre aux
-s slå honnørmarsj. 2. (apen) plass; de foire
markedsplass; de bataille valplass; de
course veddeløpsbane; du repos kirkegård.
3. (clos) turneringsplass; libre (fg.) fritt
spillerum; prendre du ta tilsprang; étre å
bout de ikke kunne mere. 4. felt, flate, grunn,
(t. maling, ornamenter). 5. (syns-, skudd)felt.
11. smalside; de på høikant.
champagne [PApaN] I. m. champagne. 11. f.
fine fin konjakk.
champenois [fÅp(o)nwa] a.; C- s. (pers.) fra
Champagne.
champétre [/Åpæ-tr] a. landlig, land-; garde
landpolitibetjent.
champign|on [jÅpiN-] m. 1. f- sopp; padde
hatt; champignon. 2. f svampet utvekst.
3. tyv (i lyset). 4. knagg; stativ (t. hatter).
-onniére f. soppmark, champignonbed.
champjion [J"Åp-] m. 1. kjemper; fg. strids
mann. 2. innehaver av mesterskap, champion.
-ionnat [-jona] m. mesterskap (i sport).
champlever [fÅlve] v. uthule (t. emaljering);
fylle med emalje.
chancard [TÅsa-r] a. & m. heldig (fyr, «gris»).
chance [jÅ-s] f. mulighet (de for), utsikt (de
til), risiko; lykke, hell; la tourne lykken,
bladet vender sig; avoir de la h. hell med
sig; courir la la stå til.
chancel|ant [Jasl-] a. vaklende; fg. (ogs.)
usikker, -er v. vakle (ogs. fg.); sjangle, slingre.
chancel|ier [Jasol-] m. 1. kansler. 2. konsulat
sekretær. -iére f. 1. kanslerfrue. 2. fotpose,
-varmer. chancellerie [fÅsælri] f. kancelli; la
grande (nu) æreslegionens styre.
chanceux [J*Åsø] a. 1. usikker, vågelig. 2. heldig.
chanc|ir [Jås-] v. mugne, -issure [-isyr]
f. mugg.
chancr|e [jÅ-kr] m. 1. kreft(sår, -skade), ogs.
fg. 2. chanker, (venerisk) sår. -eux a. 1. kreft-,
chankeraktig. 2. kreftsyk.
Chandeleur [fÅdl6-r] f. kyndelsmess. chand|e
lier [fÅd|olje] m. 1. lysestake; (place) sur le
høit på strå (om pers.). 2. X -s de blinde(s)
peler (t. palissader). 3. lysestøper. -elle f. 1.
lys; la brule (fg.) tiden går, det haster;
allumer, moucher les -s innta en underordnet
stilling; il voit des -s det gnistrer for øinene
på ham. 2. (kirke)lys; il doit une belle å
Dieu han kan takke sin G. 3. stiver, støtte.
4. F flaske; (nese)drypp; (politi)betjent.
chanfr|ein [J"Åfr-] m. I. 1. harnisk; forbode
på hest (fra ørene til neseborene). 2. fjerbusk
(t. paradehest). 11. fljj skrå kant, -einer [-æne]
v. ffiÉ kanthugge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
