Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C - chicane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
chicane 62 chose
smak; avoir du være fiks; (dessiner, peindre)
de efter fantasi, ut. modell. 11. a. üb.
fiks, flott, pen; étre avec være vemmelig
mot.
chican|e [Jikan] f. 1. (übeføiet) prosess, lov
trekkeri, knep; la —, gens de lovtrekkere.
2. krakilsk innvending, erting; chercher
å yppe strid m. 3. X skjærmyssel. -er v. 1.
bruke knep. 2. gjøre vrøvl; yppe strid (med);
chikanere, være ondskapsfull mot, ergre, erte.
3. slåss om; X —le terrain forsvare sig tomme
for tomme, -erie [-ri] f. lovtrekkeri; krangling.
-eur, -euse I. s. lovtrekker; kranglefant. 11.
a. krakilsk, sjikanøs, -ier, -iére, s. & a. trette
kjær, krakilsk (pers.).
chicard [/ika-r] I. a. flott, fiks, fjong. 11.
m. maskeradefigur (m. hjelm og lange støvler).
chiche [ri/] I. a. 1. gjerrig, knipen (de på,
med). 2. ussel, knepen, knapp. 11. m. & a. (pois)
gråerter.
chicon [/iko] m. romersk salat.
chicor|acées [/ikor|ase] f. pl. -f, løvetanns
gruppen, sikorifamilien. -ée f. f sikori.
chic|ot [fik-] m. stubb(e) (av tre, tann) .-oter
v. 1. gjøre vrøvl, trette. 2. pipe (mus).
chien [/jæ] m., chienne [/jæn] f. 1. hund
(ogs. skjellsord); f. hunhund, tispe; de garde
gårdshund; F de cour tilsynshavende lærer;
de caserne stabssersjant; entre et loup
i skumringen; c’est St.-Roch et son de er
uadskillelige; hargneux a toujours I’oreille
déchirée gale hunder får revet skinn; je lui
garde un de ma -ne jeg skal huske ham det;
jamais å un bon vient un bon os det går
aldri efter fortjeneste; avoir du (dans le
ventre) være en pokkers kar; ha geni; være
bedårende. 2. (-enne) de, de vemmelig,
skrekkelig, hunde-; de temps, temps de
hundevær. 3. F (ogs. a.) hard, gjerrig (hund).
4. (gevær)hane. 5. (bergverks)tralle. 6. i
des bois vaskebjørn; marin sel; hai. chien
dent [/jædÅ] m. 1. f kveke. 2. R fossile
(bøielig) asbest.
chier [/je] v. F skite.
chiff|e [/ii] f. 1. fille, klut (t. papirfabrikasjon;
fg. om pers.). 2. tynt tøi. -on m. 1. fille, klut;
tøistump, lapp; d’enfant (liten) «stump«.
2. (flitter)stas, pynt. -onne a. krøllet; f uregel
messig foldet; mine -e (uregelmessig) pikant
ansikt, -onner v. 1. (for)krølle, kramme. 2.
ergre. 2. samle filler. 4. pynte; lage modepynt.
5. se (ogs.) krype inn (om tøi). -onnier m.
1. fillesamler; fg. nyhetskremmer. 2. chiffonniere.
chiffr|e [/ifr] m. 1. siffer, tall(tegn); c’est un
0 (un zero) en han er et null. 2. sum, beløp.
3. siffer(skrift). 4. navnetrekk. 5. f (pris)lapp.
-er v. 1. regne (m. tall). 2. nummerere, paginere.
3. regne ut. 4. skrive m. sifferskrift, -eur m.
regnemester.
chignon [/iN5] m. opsatt nakkehår, chignon.
chilien [/iljæ] a.; C- s. (pers.) fra Chile, chi
lensk.
chim|ére [/im-] f. 1. myt. kimære. 2. hjerne
spinn, innbilning. -érique [-erik] a. fantastisk,
urimelig.
chim|ie [/im-] f. kjemi, -ique a. kjemisk.
-iste m. kjemiker.
chimpanzé [/æpÅze] m. i chimpanse.
chinage [/ina-3] m. I. chinering, vevning i
flammet mønster. 11. F salg (v. dørene); sny
teri, arbeid; nedrakking.
chinchilla [/æ/illa] m. 1. & chinchilla, haremus.
2. ch.-skinn.
chiner [/ine] v. I. veve i flammet mønster.
11. F seige v. dørene; arbeide; rakke ned. -eur
m. kramkar, bedrager; arbeider, nedrakker.
chinoi|s [/inwa] a. (& s.) 1. kinesisk; C- s.
kineser(inne). 2. (m.) underlig fyr, særling.
3. (m.) syltet pomerans, -serie [-zri] f. 1. kine
sisk nips. 2. latterlighet; flisespikkeri, omsvøp.
chiourme [/jurm] f. galeislaver.
chip|er [/ip-] v. rapse; hekte; se laisser
bli forelsket. -eur m. langfingret (pers.).
chipie [/ipi] f. snerpe.
chipot|er [/ipot-] v. 1. pille i maten. 2. prute
(om); gjøre vrøvl, krangle, -eur, -euse; -ier,
-iére, s. kunde som pruter; kranglefant.
chlque [/ik] f. I. 1. skrå(tobakk). 2. dårlig
silke(kokong). 11. sandloppe.
chiquenaude [fikno-d] f. knips p. nesen.
chiquer [/ike] v. 1. skrå; tabac å skrå
tobakk. 2. F spise, ete.
chiragre [kira-gr] I. f. gikt i hendene. 11. s.
& a. (pers.) som har gikt i h.
chiro| graphaire [kiro|grafse-r] a. jur. som
støtter sig bare p. en privat skrivelse. -mancie
[-mAsi] f. spåing i hånden, kiromanti. -mancien
[-mÅsjæ], -ienne, s. pers. som spår i h., kiro
mant.
chirurg|ical [/iryr3|ikal] pl. -aux, a. kirurgisk.
-ie f. kirurgi, -ien m. kirurg; major brigade
læge, sanitetsmajor.
chiure [/jy-r] f. flueskitt.
chlor|al [klor-] m. (J kloral. -ate m. klorsurt
salt; de klorsur . . . chlore [klor] m. klor.
chloroform|e [kloroform] m. kloroform, -(is)er
v. kloroformere, chlorophylle [klorofil] f. blad
grønt. chlor|ose [klor|oz] f. f bleksott. -otique
[-otik] a. & s. bleksottig.
choc [Jok] m. (sammen)støt; fg. støt, sjokk,
rystelse; X sammenstøt; innhugg.
chocola|t [/okola]. I. m. sjokolade. 11. a. üb.
(couleur) sjokoladebrun, -tier [-tje] m.
sj .-fabrikant, -handler. -tiére [-tjæ-r] f. sj.-
kanne.
chæur [ko-r] m. kor (ogs. i kirke).
choir [Jwar] v. falle.
choisji [/waz-] m. du utsøkte saker, -ir
v. (ut)velge, utsøke; de quoi —n. å velge imel
lem, rikt utvalg; de . . . ou de . . . velge
mellem . . . og . . .; il n*y a pas å der er intet
valg. choix [Jwa] m. valg; utvalg; faire un
gjøre et v.; au de q. efter ens eget v.; faire
de (ut)velge; de utsøkt, fortrinlig, sjelden.
cholér|a [koler-] m. kolera, -ine f. kolerine.
-ique I. a. 1. kolera-. 2. = colérique. 11. s.
kolerapatient.
chdm|able [/om-] a. jour, fete skofte-,
fridag, -age m. 1. skofting; hviletid. 2. streik,
arbeidsstans, -løshet. -er v. 1. skofte, hvile,
2. være arbeidsløs; gå ledig. 3. (hellig)holde.
feire; -eur, -euse s. arbeidsløs.
chop|e [/op] f. 1. ølkrus. 2. glass (o: 1/2 liter)
øl. -ine f. 1. a/a flaske (vin); boire dr. vin.
2. & pumpesko. -iner v. drikke tett.
chopper [/ope] v. (å, contre) støte mot,
snuble.
choqujant [/ok-] a. anstøtelig, støtende. -er
v. 1. støte imot; (les verres) klinke (m. en).
2. fg. støte, såre, krenke; støte an mot. 3. &
fire litt på. 4. se støte sammen; fg. bli støtt,
krenket (de over).
chor|al [kor-] I. a. kor-; société -e sang
forening, -kor. 11. m. Jl. 1. koral. 2. (kirke)kor.
-ée f. y sankt veitsdans. choré|graphe [kore-]
m. ballettmester. -graphie f. danse-, ballett
kunst. -graphique a. ballett-, danse-, choriste
[korist] m. korsanger, korist.
chorus [korys] m. (gjentagelse i) kor; faire
stemme i (ogs. fg.).
chose [/o-z] I. f. 1. ting, gjenstand; I’auteur
des -s tingenes ophav; étre la de q. v. ens
eiendom; .& -s de flot, de la mer det som er
skyllet op på stranden. 2. ting, sak, omsten
dighet, forhold; toute a deux faces enhver
sak har to sider; les -s humaines de menneske
lige ting, forhold; la publique.staten, landets
vel; jur. jugée pådømt, avgjort sak;
incroyable noget utrolig; hvor utrolig! les -s
les plus nécessaires det nødvendigste; sur
toutes -s fremfor alt; se méme (I. 1). 3. faire
dire bien des -s å q. be hilse en; dites-lui bien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
