Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - dardillon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dardillon 90 débåter
med spyd; utslynge, -sende; stikke med (brodd)
harpunere; le soleil -e s. stikker, brenner. 2.
(om trær:) sende (grener) vannrett ut. -illon m.
agnor (p. fiskekrok).
dåre dåre [darda-r] av. i hui og hast, i en
ruff.
dariole [darjol] f. fløtekake.
darne [darn] f. stykke fisk.
darse [dars] f. havnebasseng (i Middelhavet).
dartr|e [dartr] f. utslett, ringorm. -eux a. 1.
(ogs. s.) (pers.) som har u. 2. ringormaktig.
darwin|isme m. darwinisme, -iste m. darwinist.
dat|e [dat] f. datum, tid(sangivelse), (merke)-
dag, årstall; en de datert; å 3 mois de
3 m. fra dato; de fralche ny, frisk, nybakt
(fg-); prendre fastsette dagen; la en (ansøk
nings) datum notere; opskrives; étre le premier
en ha meldt sig først; faire = dater (4).
-er v. 1. datere. 2. de regne fra; skrive sig
fra; å de ce jour fra den d. av; de loin
være meget gammel; fortelle eldgamle historier.
3. (om drakt) se gammel(dags) ut. 4. betegne
et vendepunkt, være epokegjørende.
datif I. m. gr. dativ. 11. a. jur. beskikket;
tuteur innsatt verge.
datt]e [dat] f. daddel, -ier m. d.-palme.
datura [datyra] m. $ piggeple.
daub|e [do-b] f. stuing; stuet rett; (mis) å
la, en stuet. -er v. I. stue. 11. (sur) slå
løs på; håne, skjelle ut, snakke vondt om.
-eur m. spottefugl, -iére f. kasserolle til stuing.
dauph|in [dof-] I. m. 1. i delfin. 2. avløps
renne. 11. s. (f. -ine) før (fransk) kronprins(esse).
-inois r-inwa] a.; D- s. (pers.) fra Dauphiné.
daurade [dorad] f. gullbrasen (fisk).
davantage [davÅta-3] av. mere, flere; pas
ikke mere; heller ikke; ikke lenger.
davier [davje] m. 1. pelikan (til tannuttrek
ning). 2. smitang. 3. båndhake.
de fd(o)] (foran vok. og st. h: d’; trukket
sammen m. artikkelen le, les til du, des) pp.
1. (sted og tid) fra: venir, s’éloigner Paris;
il vient partir er nettop reist; le vent est du
nord (nordlig); sortir gå ut av; descendre
cheval, voiture stige av; (la différence) vous
å moi mellem Dem og mig; midi å 5 heures
fra (kl.) 12 til 5, mellem 12 og 5; (i enkelte
uttrykk om stedet hvor og hvorhen:
se c6té (5), part2 (3), og om tid e n når:)
jour om dagen; nuit om natten; (efter
nektelser om tiden hvor lenge:) je
ne sortirai pas 3 jours i 3 d.; voisin, pres,
proche nær ved; s’approcher nærme sig
til. 2. foran andre preposisjoner: aprés, auprés
osv. (se disse ord). 3. (oprinnelse) fra, av: il
est (fra) Berlin: toile de Hollande hollandsk
lerret; Anne d’Autriche Anna av Østerrike;
(ogs. som adelig betegnelse:) Madame Lé
vigné; de Bismarck von JB. 4. (ved verb. i pas
siv:) av: entouré, aimé ses gens. 5. (årsak,
foranledning) mourir (av) faim: remercier,
louer, soupconner (for); mon consente
ment, aveu med mitt samtykke; quel droit
med hvilken rett; tu es gentil d’étre venu det
var snildt av dig å komme. 6. stoff: maison
construite briques; chapeau paille strå
hatt. 7. (en viss del, mengde) deux des soldats
to av s.; qui César ou Pompée est le
plus grand hvem er størst, Cæsar el. Pompeius?
(oversettes i regelen ikke eft. ord som betegner
mengde og mål:) une foule gens, rien
pareil; une tasse café: beaucoup, peu
choses; je n’ai pas d’argent ingen penger; il
y eut 300 tués der var 300 drepte (falne).
8. (delingsartikel) du, de la, de I’, des (ved adj.
ogs. bare de) noget, nogen; du pain (noget)
brød; de(s) bonnes gens (nogen) bra folk; des
deux, trois jours hele 2—3 d. (ad gangen).
9. (middel, redskap) av, med: vivre (av)
fruits; toucher du doigt (med f.); jouer d’un
instrument spille (på) et i.; se dejeuner, diner,
souper (de). 10. (måte) med: d’un air, d’un
ton sévére; cette maniére på denne m.; se
vivre, mourir, dormir (de). 11. om: parler
qc. 12. i henseende til: boiter d’un pied haite
på det ene b.; sourd (døv på) l’oreille gauche;
petit taille (av vekst). 13. (eiendomsforhold
i vid forstand) le chapeau Charles Karls
hatt, le train Paris toget til, fra P
.; la bataille
d’Austerlitz (ved A.); plan bataille slagplan.
14. (beskrivende) homme talent talentfull
m. •& étre d’une bonne constitution ha en kraftig
konstitusjon; ce n’est pas d’un (passer sig ikke
en) honnéte homme; c’est bien vous det ligner
Dem. 15. (nærmere bestemmelse til subst.;
ikke oversatt) la ville Paris; le nom pére
farsnavn. 16. (objektsforhold v. verbalsubst.)
l’amour du bien k. til det gode; l’espoir la
victoire, vaincre (om seier). 17. (mål; (plus)
long 5 pieds 5 fot lang (lengere); trop tard
d’une heure en t. for sent; reculer 3 pas
gå 3 s. tilbake. 18. (foran tallangivelser) plus
mere enn, over; moins mindre enn. 19. (efter
adskill. adj. og verb., f. eks.:) digne verdig
til; se souvenir huske. 20. foran infinitiv,
særlig a) når infinitiven er subj. (især efter
stående, ved upersonlige uttrykk) el. obj.:
c’est une honte (que) mentir, il est honteux
mentir det er en skam å lyve; essayer d’écrire
prøve å skrive, b) efter (sammenlignende) que,
comme; plutat mourir que souffrir (end å
lide), c) selvstendig (= le passé défini): et
nous rire og vi til å le.
dé m. I. 1. (å jouer) terning; jouer aux -s
kaste t.; å vous le —nu er det Deres tur; fg.
le en est jeté t. er kastet; tenir le (de la
conversation) føre ordet, snakke hele tiden.
2. brikke (i spill). 3. jwj terningformet sten,
fot-, mellemstykke. 11. (å coudre) fingerbøl.
débåclage [debAkla-s] m. flytting, utlossede
skib. débåcl|e [debA-kl] f. isløsning, -gang; fg.
krakk, opløsning, katastrofe, -ement [-omÅ] m.
1. = débåclage. 2. krakk, -er v. 1. tømme
(havn) for skib. 2. gå op (om elv). 3. bryte op.
4. komme i opløsning, forvirring, -eur m. havne
mester.
débagouler [debagule] v. kaste op, brekke sig;
spy (ut): des injures.
déball|age [debal-] m. 1. utpakking. 2. (midler
tidig) utsalg; utstilling av varer, -er v. pakke
ut, utkramme.
débandjade [debAd-] f. opløsning (av geledene);
forvirring; å la i vill uorden, forvirret. -er v.
I. X se 1. opløse sig. 2. forlate sin avdeling.
11. 1. slappe (bue); fg. adspre (sinnet). 2. ta
forbindingen av (en, n.); ta bindet fra (øinene).
débanquer [debÅke] v. I. q. sprenge en
bank. 11. 1. ta toftene av (båt). 2. forlate (New
foundlands)banken.
débaptiser [debatize] v. 1. gi et annet navn,
døpe om. 2. se skifte navn; falle fra sin dåp.
débarbouiller [debarbuje] v. 1. vaske ren. 2.
hjelpe ut av en knipe. 3. forklare, tyde. 4. se
vaske sig; klare sig; bli klokere; (om vær)
klarne op.
débarcadére [debarkadæ-r] m. losseplass;
landgangssted; (ankomst)stasjon.
débard|age m. lossing (av trelast), tømmer
kjøring, -er v. 1. losse (tømmer). 2. hugge op
(fartøi). -eur m. bryggearbeider, -sjauer.
débarqu|é [debark-] m. 1. = -ement. 2 nettop
ankommet. -ement [-oma] m. utskibning, los
sing; landgang; avstigning. -er I. v. 1. utskibe,
landsette; F helle (en) ut. 2. gå i land; gå av
(toget). 11. m. = -ement.
débarr|as [debar|A] m. 1. befrielse, lettelse,
lette. 2. (cabinet de) pulterkammer, -asser
[-ase] v. de rydde op i, befri for; hjelpe
(skaffe) av med. -er v. ta skaten fra.
débat [deba] m. drøfting, ordskifte, -strid;
å, entre eux le la dem klare det!
débåter [debAte] v. ta kløvsalen av.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
