Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - échancrer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
échancrer 114 éclairer
échancr|er [eJ"Åkr-] v. skjære ut i bue, ut
tunge, utringe, -ure f. (buet) utskjæring, -ringing.
échang|e [eJ"Å-3] m. bytte, ombytting; ut
veksling; faire 1’- de utveksle; (commerce par,
d’)- bytte-, tuskhandel; se libre-échange; en
(de) i bytte, til gjengjeld (for), -eable [-a(-)bl]
a. som kan byttes, omsettes, -er v. bytte (bort)
(pour, contre qc. for, med n.) ;(ut)veksle.
échanson [efÅso] m. munnskjenk.
échantignole [eJ’ÅtiNol] f. = chantignole.
échantill|on [e/Åtij-] m. 1. modell, sjablon.
2. reglementert størrelse. 3. prøve (av, på n.).
-onner v. 1. klippe (ta) prøver av; ordne efter
prøver. 2. justere.
échanvr|er [eJ"Åvr-] v. skake lin. -oir m.
skakekniv.
échapp|atoire [ejap-] f. utflukt, påskudd.
-é m. flyktning, rømling; fg. de prison
tukthuskandidat; des petites-maisons, de
Charenton «gaustadkandidat«. -ée f. 1. flukt,
rømming; avstikker, utflukt; (de vue) ut
kik, utsikt; de soleil, de lumiére solglimt,
lysglimt, -stripe; de bon sens lyst øieblikk;
faire qc. å I’-, par -s se sitt snitt til å gjøre n..
2. forløpelse, übesindighet. 3. plass hvor en vogn
kan snu. 4. trappehus, -ement [-mÅ] m. 1.
utladning, utstrømming. 2. (urs) hemverk, gang;
å recul tilbakevikende gang. 3. = -ée (4).
-er v. 1. å undslippe, slippe unda; undgå;
la plume m’-e faller fra mig; la patience m’-e
min tålmodighet brister; son norn m’-e jeg
kan ikke komme på hans n.; cela m’a -é har
undgått min opmerksomhet; ce mot m’est -é
er sloppet mig ut av munnen. 2. de slippe ut
av, bort fra. 3. 1’- belle slippe helskinnet fra det,
slippe unda m. nød og neppe. 4. s’- undvike,
løpe bort, liste sig bort; slippe (falle, løpe,
sive) ut; svinne; forivre (forløpe) sig; s’- en
la sig henrive til, skaffe sig luft i.
écharde [ejard] f. flis (i huden).
échardonn|age [e/ardon-] m. tistelluking. -er
v. luke op tistler.
écharn|age [ejarn-], -ement [-omÅ] m. skra
ping (av huder), -er v. skave av, skrape, -oir
m. skrapekniv. -ure f. skav, avfall efter skrapingen.
écharp|e [ejarp] f. 1. skjerf (ogs. som embeds
tegn); changer d’- (fg.) skifte parti; en —, d’-
skrått, på skrå, fra siden. 2. langsjal. 3. (arm)-
bind: porter le bras en —. 4. styreline. 5. skrå
bjelke, -list. 6. avløpsrenne, -é a. med skjerf.
écharp|er [ejarp-] v. 1. kare op (ull). 2. hugge
ned (sønder og sammen); lemleste, -iller [ije]
v. 1. plukke (krøllhår). 2. hugge (flå) i stykker.
échass|e [ejas] f. 1. stylte; fg. tynne ben,
«pipestilker»; monté sur des -s (fg.) langbent;
opstyltet, viktig. 2. stillasbjelke, -ier m. vade
fugl.
échauboul|é [ejobul-] a. full av heteblemmer.
-ure f. heteblemme.
échaudagel [eJ’oda-3] m. (hvitning m.) kalk
melk.
échaud|age 2 [e/od-] m. skålding. -é I. a. av
svidd (plante). 11. m. sprutbakkels. -ement
[-mÅ] m. avsviing. -erl v. skålde, svi av; étre
-é, s’- (fg.) brenne sig på.
échauder2 [efode] v. kalke, hvitte.
échaudoir [ejbdwa-r] m. skåldekar. échauf
f|aison [ejbf-] f. heteutslett. -ant a. & m. he
tende, hissende, (F) forstoppende (spise, drikk),
-é a. 1. het; fg. hissig; teint uren hud. 2.
svidd, muggen, -ement [-mÅ] m. 1. opheting;
fg. ophisselse. 2. begynnende gjæring, muggen
het. 3. (sykelig) ophetet tilstand; forstoppelse.
-er v. 1. varme op, ophete; hisse; le sang,
la bile, la tete, les oreilles å q. gjøre en gal i
hodet, irritere. 2. ophisse, -ildne. 3. forstoppe.
4. gjødsle sterkt. 5. s’- bli het, hissig, ivrig;
muggen; s’~ la bile, le sang bli rød i kammen,
-ourée [-ure] f. dumdristig handling; dum strek;
X skjærmyssel, sammenstøt. -ure f. 1. varme
blemmer. 2. = -ement (2, 3).
éché|ance [eje-] f. f 1. forfall, forfallsdag,
-tid; å courte på kort sikt. 2. pl. forfalne
veksler. -ant pres. part. av échoir.
échec [ejæk] m. 1. sjakk; pl. s.-spill, -brikker;
jouer aux -s spille s.; et mat sjakkmatt;
å la reine madam! donner, faire å si sjakk
til, (fg.) motarbeide. 2. tap, uhell; skår i formue.
échjelette [ej|læt] f. 1. liten stige (på muldyr
sal). 2. vognfjel. -elle f. 1. stige; double
trappest.; de corde repst.; de meunier
bratt trapp, hønsestige; tenir 1’- å q. (fg.) hjelpe
en frem; faire la courte —å q. (fg.) gi en en hands
rekning; aprés lui il faut tirer 1’- han har ikke
sin make, er makeløs. 2. & leider, ledder;
de commandement fallrepstrapp. 3. galge(stige).
4. trin-, rekkefølge; (farve-, tone)skaJa. 5. måle
stokk; (grad)inndeling; sur une grande efter
en stor m.; de réduction forminsket m.;
de proportion verdi-, pristabell; des
eaux vannstandsmåler. 6. stapelplass; faire
anløpe. échel|on [ejl-] m. 1. trin (p. stige & fg.);
-onner v. 1. X stille op trinvis. 2. les paye
ments betale i avdrag.
échenill|age [ejnij-] m. det å plukke av mark,
kålorm, -er v. rense for larver; fg. rense. -eur
m. mann som renser trærne for larver, -oir m.
redskap(saks) til å rydde ut larver, mark.
écheveau [ejvo] m. 1. fedd, dukke (garn,
silke). 2. virvar; floke.
éch|evelé a. 1. med flagrende hår,
forpjusket. 2. tøilesløs, vill. -evellement [-vælmÅ]
m. 1. pjusket hår. 2, skallethet.
échev|in [ejv-] m. (før) rådmann, medlem av
bystyre, -inage m. 1. rådmanns embede (el.
funksjonstid). 2. bystyre.
échin|e [ejm] f. ryggrad; frotter, ajuster I’-
å q. varme ens ryggstykker; avoir 1’- souple,
flexible være krypende; fg. longue, maigre
lang, tynn rekel, -er v. 1. q. knekke ryggen
på en; slå fordervet; rakke ned på. 2. s’- over
anstrenge sig, slite sig ut. -eur m. nedrakker.
échiquier [ejlkje] m. 1. sjakkbrett; en i
s.-form, i feiter. 2. l’É- (det engelske) skatt
kammer.
écho [eko] m. 1. gjenlyd, ekko; faire gi g.;
trouver de 1’- finne gjenklang. 2. etterplapring,
sladder. 3. eftersnakker. 4. «T etterklang; en
efterklingende, hendøende.
échoir [ejwa-r] v. 1. tilfalle. 2. forfalle (t. be
taling). 3. le cas échéant i påkommende tilfelle.
échoppel [ejop] f. (liten) bod, sjapp.
échopp|e 2 [ejop] f. radernål; gravstikke. -er v.
gravere.
éch|ouage [e||wa-3] m. 1. stranding, det at
et skib har gått på land. 2. strandingssted.
-ouement [-umÅ] m. stranding (ogs. fg.). -ouer
[-we] v. 1. strande; gå på (bli skylt i) land;
fg. strande (contre på); mislykkes; være uheldig,
stryke til eksamen. 2. (s’)~ grunnstøte.
écimer [esime] v. kappe toppen av.
éclabouss[ement [eklabus|mÅ] m. overstenking
(m. søle), -er v. skvette til (m. søle), fg. håne.
-ure f. søleskvett; fg. stenk.
éclair [eklæ-r] m. 1. lyn(glimt); de chaleur
kornmo; il fait des -s det lyner. 2. glimt (ogs.
fg.). -age m. belysning, -ant a. lysende; gaz
belysningsgass; pouvoir lysstyrke. éclairc|ie
[eklærs-] f. 1. lysning (på himmelen, i skog). 2.
uttynning (av trær, frukt). 3. lysning, bedring.
-ir v. 1. gjøre lys(ere), klar(ere); (op)klare
(ogs. fg.). 2. oplyse, underrette (de om). 3. for
tynne, spe op; tynne (ut). 4. gjøre blank, slipe,
polere. 5. s’- lysne; klarne op; (op)klares; bli
tynnere, få oplysninger. -issement m. 1. ut
tynning; fortynning. 2. forklaring, oplysning.
éclair|e [eklæ-r] f., 4 svaleurt, -é a. oplyst; (fg.
ogs.) forstandig, -er v. 1. stråle, skinne, lyse.
2. lyne. 3. oplyse, belyse (ogs. fg.). q.
lyse for en; lyse en ut (ned); fg. oplyse, gjøre
oplyst; étre loge et -é ha fri bolig og lys. 4. X
sa marene, s’- rekognosere terrenget; (ut)-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
