Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - écrin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
écrin 116 effileuse
écrin [ekræ] m. (smykke)skrin, etui.
écr|ire [ekr-] v. 1. skrive. 2. skrive ned, inn
føre (sur un livre i en b.). 3. bokstavere, stave:
comment -vez-vous ce mot? 4. å q. skrive
til en; il m’- it de partir at jeg skal reise. 5.
skrive, forfatte, komponere; uttrykke sig (skrift
lig), -it I. a. skrevet; nedskrevet, skriftlig; be
skrevet (ark); c’était det stod skrevet. 11.
m. 1. par skriftlig; mettre, coucher par
skrive ned; un mot d’- et par ord. 3. (litterært,
videnskapelig) skrift. écrit|eau [ekrit-] m. plakat,
opslag. -oire f. skrivetøi. -ure f. 1. skrivning,
skrivekunst. 2. skrift, handskrift. 3. (jur.) akter;
f bøker. 4. l’É- (sainte), les (saintes) É-s den
hell. skrift. écriv|ailler [ekriv|AJe] v. smøre
(sammen), -ailleur [-ajot], -euse, s. (blekk)-
smører. -ain [-æ] m. 1. skriver, sekretær. 2. skri
bent, fortåtter, -assier [-asje], -ére I. s. smører.
11. a. skrivegal.
écrou [ekru] m. I. møtrik, mutter. 11. feng
selsrapport; lever 1’- de q. løslate en.
écrouell|es [ekruæl] f., pl. kjertelsyke. -eux a.
kjertelsvak, skrofuløs.
écrouer [ekrue] v. 1. innføre i fengselsproto
kollen. 2. sette i fengsel.
écrou|ir [ekru-] v. koldhamre, herde, -issage
-issement, m. herding.
écroul|ement [ekrul|mÅ] m. sammenstyrting.
-er v. s’- styrte (falle) sammen.
écrofit|age [ekrut-], -ement [-mÅ] m. det å
skjære skorpen av, å bryte op, pløie op. -er v.
1. skjære skorpen av. 2. pløie op.
ecru [ekry] I. a. rå, uforarbeidet; übleket
(lerret): fer urent støpejern. 11. m. 1. rå til
stand. 2. råstoff.
écrues [ekry] f., pl. ville vekster (p. åkerland).
écu [eky] m. 1. skjold. 2. våben(skjold). 3.
(insekts) ryggskjold. 4. (før) daler; (nu) 3 frank;
de 5 francs femfrankstykke; blanc sølv
daler; vieux amis vieux -s gamle v. og gamle
d. er de beste. 5. pl. penger.
écubier [ekybje] m. & klys(s).
écueil [eko(-)j] m. skjær (ogs. fig.), grunne.
écuell|e [ekqæl] f. 1. skål; F tallerken; manger
åla méme spise av samme fat; propre comme
une —(å chat) «slikket«; qui s’attend å I’-
d’autrui a souvent mal dine den som stoler på
andre, blir ofte skuffet; se pleuvoir. 2. & spill
kopp. -ée f. en skål full.
écuisser [ekqise] v. splintre (et tre).
éculer [ekyle] v. trå ned hælkappene.
écum|age [ekym-] m. (av)skumming. -e [-] f.
1. skum; fråde; fg. utskudd, berme; de mer
merskum; (tang)gjødsel; printaniére cikade-,
(trollkjerring)spytt. 2. slagg, -er v. 1. (av)-
skumme; les marmites (gå om og) snylte;
les mers, les grands chemins drive sjø-,
landeveisrøveri. 2. skumme, fråde; fg. rase.
-eur, -euse, s. 1. en som skummer; de mar
mites, de tables snyltegjest. 2. (de mers)
sjørover. 3. plagiator. -eux a. skummende,
trådende, -oire f. skummeskje, -slev; avoir la
figure comme une være kopparret.
écur|age [ekyr-] m. rengjøring, skuring, -er v.
gjøre ren; skure, pusse.
écureuil [ekyro()j] m. ekorn.
écur|eur [ekyr-], -euse, s. rengjører; skure
kone.
écurie [ekyri] f. 1. stall; hestehold; c’est un
cheval å 1’- en stadig utgift; fermer 1’- quand
les chevaux sont dehors kaste igjen brønnen,
når barnet er druknet. 2. stallbetjening.
écuss|on [ekys-] m. 1. (våben)skjold. 2. skilt;
etikette; (skibs) navnebrett. 3. nøkleskilt. 4.
speil (på ko). 5. & = écu (3). 6. øie (til oku
lering). -onner v. okulere, -onnoir [-onwa-r] m.
okulerkniv. écuy|er [ekqij-] m. 1. (før) vebner;
junker; tranchant forskjærer; de cuisine
kjøkemester. 2. stallmester; grand over
stallm. 3. (kunst)rytter; berider; ridelærer. -ére
f. rytterske; beriderske; se botte (1).
eczéma m. eksem, utslett.
édent|é [edÅt-] I. a. tannløs. 11. m., & gumler.
-er v. gjøre tannløs; trekke ut tennene på (en);
brekke t. på (kam, sag); s’- miste t.
édicter [edikte] v. forordne, utstede.
édicule [edikyl] m. liten bygning, kiosk.
édif|iant [-JÅ] a. opbyggelig. -ication [-ikAsjo]
f. I. opføring (av bygning). 2. opbyggelse (fg.);
plein d’- opbyggelig. 3. belæring, underretning.
-ice m. (stor) bygning (ogs. fg.). -ier v. 1. føre op
(bygning); fg. opbygge; oplyse, belære (sur om).
édil|e [edil] m. 1. (romersk) edil. 2. les -s de
la ville byens fedre. -ité f. 1. edilembede. 2.
bystyre.
édi|t [edi] m. edikt, forordning, -ter [-te] v.
utgi; forlegge; s’- forlegge sine egne verker.
-teur m. utgiver; forlegger. -tion f. utgave;
oplag. -torial [-torjal], pl. -aux, a. & m. (article)
redaksjonsartikkel.
édredon [edrodo] m. 1. ederdun. 2. dundyne.
éducjable [edyk-] a. lærvillig, -ateur, -atrice
I. s. opdrager(inne); opdretter. 11. a. opdragende.
-ation f. 1. opdragelse; utdannelse; faire 1’- de
opdrage. 2. dressur. 3. opdretting, -aling.
édulcor|ation [edylkor-] f. forsøting. -er v.
(for)søte; formilde, mildne.
éduquer [edyke] v. F opdra; dressere.
éfaufiler [efofile] v. trevle op.
effacjable [efas-] a. utslettelig. -age m. ut
slettelse, -stryking, -glatting. effac|ement [efas|-
mÅ] m. 1. = effacage. 2. tilbakegang, -er v.
1. slette ut, viske ut, stryke (over). 2. sone;
legge glemsel over. 3. fordunkle, stille i skyggen.
4. trekke (holde) tilbake: les épaules, le
corps. 5. s’- utviskes; gå i glemme; fordunkles;
blekne; holde sig (tre) tilbake; vende siden til
(i fektning og &). effacure [efasyr] f. utstryking,
radering.
effaner [efane] v. skjære blader, topp av.
effar|é [efar-] a. bestyrtet, forstyrret. -ement
[-mÅ] m. forvirring, støkk, -er v. gjøre be
styrtet, forvirret; s’- bli b., f.
effarouch|é [efaruj1-] a. (for)skremt, sky. -er v.
gjøre sky, skremme (bort); s’- bli forskremt,
bli sky.
effect|if [efækt-] I. a. 1. virkelig (forhanden
værende), effektiv. 2. pålitelig. 3. som viser sig
i gjerning: amour —. 11. m. virkelig størrelse,
virkelig antall. -ivement [-ivmÅ] av. 1. virkelig,
i virkeligheten. 2. ganske riktig! -uer [-ue] v.
utføre, gjøre alvor av; opfylle (løfte).
effémin|ation [efemin-] f. det å gjøre bløt
aktig; bløtaktighet; kvinneaktig vesen, -é a. & s.
bløtaktig, kvinneaktig (pers.), -er v. gjøre b.,
k.; forkjæle, slappe; s’- bli b., k.
effervescjence [efærvæs-] f. opbrusing, gjæ
ring (ogs. fg.); faire bruse, mussere, -ent a.
opbrusende (ogs. fg.), musserende.
effet [efæ] m. 1. virkning; (maskins) arbeide;
effekt; jur. -s civiles den borgerlige lovs v.;
rétroactlf tilbakevirkende kraft. 2. utføring,
handling; å, pour cet derfor; å 1’- de foråt;
en i virkeligheten; virkelig, (ja) riktig! 3.
inntrykk (fg.); faire 1’- de gjøre i. av, se ut til
(å være); il me fait 1’- de jeg tror nærmest at
han er. 4. effekt; å effektfull. 5. lysvirkning;
(étre, mettre) å 1’- i den rette belysning. 6. f
veksel. 7. -s (mobiliers) løsøre, gods, tøi, saker;
-s (publics) statspapirer.
effeuill|age [efoj-] m. avløving. -aison f. av
løving; løvfall. -er v. avløve, plukke bladene av;
s’- miste bladene.
efficac|e [efikas] a. virkningsfull, virksom.
-ité f. virkekraft, virkning.
effigie [efi3i] f. billede (især p. mynt); exécuter
en henrette in effigie.
effil|age [efil-] m. optrevling. -é I. a. smal,
tynn. 11. m. frynse, -er v. 1. trevle op; s’- trevle
sig op; bli tynnere. 2. klippe i tjafser. 3. utmatte
(hund). effiloch|age [efiloj-] m. optrevling. -er v.
trevle op; s’- trevle sig op. -eur, -euse, s. fille-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
