Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - glisseur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
glisseur 157 gorger
gate). 3. putte, stikke; innskyte, -flette; la
nogen ord falle om (n.); (qc.) å, dans I’oreille
hviske; se liste, snike sig (inn), -eur, -euse s.
en som glir, sklir, -iére f. gliderenne, -flate.
-oir m. tømmerrenne, -skott, -oire f. sklie.
global [global], pl. -aux, a. samlet, (tatt)
under ett, rund (sum). glob[e [glo(-)b] m. 1.
kule; (himmel-, jord)klode; globus; imperial
rikseple; de l’æil øieeple. 2. (lampe)kuppel;
(glass)klokke. -ulaire [-ylæ-r] a. kuleformet,
kule-, -ule f. liten kule; liten klode; f pille.
-uleux [-ylø] a. kule-.
gloire [glwa-r] f. 1. heder, ære, berømmelse;
étre, faire la de være en pryd for, v. (ens)
stolthet; (se) faire (une) de, mettre sa å,
tenir å sette sin æ. i, gjøre sig til av; rendre
å (q-) gi (en) æren, prise (en); å ære være;
å la de til æ. for; pour la plus grande de
Bieu til Herrens pris og æ. 2. stolthet; ærgjerrig
het; mauvaise forfengelighet. 3. glans, her
lighet; salighet. 4. glorie, strålekrans; lyssky,
-glans. 5. (fyrverkeri)sol. glor|ia [glor|ja] m.
1. Gloria (hymne). 2. kaffedokter. -ieux I. a.
1. heder-, ærefull, berømmelig, glimrende; de
-se memoire berømmelig ihukommelse. 2. (ogs.
s.) stolt; innbilsk, forfengelig (pers.). 3. forklaret,
salig, -ification. [-fikAsjo] f. 1. forherligelse.
2. forklarelse. -ifier [-fje] v. 1. forherlige, lov
prise; se de gjøre sig til; se dans sette
sin ære i. 2. herlig-, saliggjøre. -iole [-jol] f.
tarvelig berømmelse; (smålig) forfengelighet,
snobbethet.
glos|e [glo-z] f. (ord)forklaring; fortolkning:
(spydig) bemerkning. -er v. (sur) kommentere
fortolke; kritisere, -eur, -euse, s. kritikus
gloss|aire [glos-] m. glossar; ordforråd, -liste,
-ateur m. fortolker.
glossite [glosit] f. betendelse i tungen.
glotte [glot] f. stemmerisse.
glouglou [gluglu] m. klukking, klunk.
glouss|ement [glus|mÅ] m. kakling, klukking.
-er v. kakle, klukke.
glouteron [glutro] m. <f> borre.
glout|on [glut-] I. a. & s. storeter. 11. m. &
jerv. -onnerie f. forslukenhet.
Élu [gly] f. fuglelim. -ant a. & m. klebrig;
påtrengende (pers.), borre, -au [-o] m. limpinne.
glucose [glyko-z] f. drue-, stivelsesukker.
gluer [glye] v. smøre lim på, gjøre klebrig.
glum|e [glym] f. ytteragne. -elle f. inneragne.
glut|en [glyt|æn] m. plantelim, gluten, -inatif
a. klebende. -ineux a. klebrig.
glycérine [gliserin] f. glycerin.
glyptique [gliptik] f. kunsten å gravere edel
stener.
gneiss [gnæ(j)s] m. $* gneis.
gn(i)af(fe) [Naf] m. F lappeskomaker.
gn(i)an-gn(i)an [nåna] s. & a. sytende, sut
rende (pers.); slapp, gnognotte [NONot] f. juks,
skitt.
gnole [nol] m. & a. 1. ørefik. 2. tosk; fjollet.
gnom|e [gno-m] m., -ide [gnomi(-)d] f. gnom,
dverg, gnomon [gnomo] m. solskive.
gnou [gnu] m. & gnu, okseantilope.
go F tout de (av.) uten videre, av sig seiv.
gob(b)e [gob] f. gift-, fetepille (til dyr).
gobelet [goblæ] m. 1. beger, krus. 2. tasken
spillerbeger; joueur de -s taskenspiller; jouer
des -s gjøre taskenspillerkunster; fg. prøve å
narre.
gobelin [goblæ] m. I. nisse. 11. gobelintapet.
gobelot(t)|er [goblot-] v. pimpe; kymble.
-eur, -euse s. dranker; fordrukken kvinne.
gobe-mouches [gobmuj*] m. 1. i fluesnapper;
<§- f.-fanger. 2. tosse, gober [gobe] v. 1. sluke,
snappe, nappe; la —, l’hamecon, le morceau,
I’appåt bite på kroken, gå i fellen; les mou
ches ta alt for god fisk; spille tiden; q. være
vekk i en. 2. se slukes; være inntatt i sig seiv.
goberge [gobær3] f. 1. limtvinge. 2. bunn
fjeler i seng. 3. tørrfisk. -
i goberger [gobær3e] v. se more sig, gotte
s sig; gjøre sig til gode.
gob|et [gob-] m. 1. munnfull, bit; prendre au
nappe, fange. 2. tosse; fe, døgenikt, -eter
L-te] v. kline, rappe, spekke (mur), -etis [-ti]
i m. mørtel, -eur, -euse s. 1. storeter. 2. godtro
ende pers.
gobseck [gopsæk] m. gnier, ågerkar(l).
godaill|e [godA(-)j] f. svir, fyllelag. -er v.
svire, rangle, -eur, -euse s. drikkebror, -søster.
godan(t) [godÅ] m. (løgn)historie; felles
bedrageri.
godelureau [godlyro] m. laps.
godenot [godno] m. mannsling, dverg.
goder [gode] v. slå folder (rynker).
godet [godæ] m. 1. tumling, krus; krukke. 2.
spann (p. vannhjul, mudremaskin); smøre
kopp; farvekopp. 3. fold, rynke. 4. pipehode.
godiche [godi/] s. & a. fe, gås; dum, klosset.
godill|e [godi(-)j] f. vrikkeåre. -er v. * vrikke.
godillot [godijo] m. soldatsko; soldat.
godiveau [godivo] m. kjøttpostei, -bolle.
godr|on [godr-] m. 1. (oval) forsiring. 2. pipe
(legg). -onner v. 1. sveife. 2. pipe, kruse.
goéland [gwælÅ] m. (hav)måke.
goél|ette [goæl-, gwal-j f. 1. skonnert. 2. sjø
svale, terne.
goémon [gwæmo] m. tang.
gogaille [gogA(-)j] f. drikkelag.
gogo I. m. torsk. 11. å i overflod.
goguenarjd [gogna-r] a. & s. spotsk; spotte
fugl, -der (-de) v. spotte, gjøne, -derie [-dori] f.
spott, gjøn. goguette [gogæt] f. lystighet; en
lystig, i godt humør, snurrende; chanter
-(s) å q. skjelle en ut.
goinfr|e [gwæ-fr] m. fråtser. -er v. fråtse.
-erie [-ori] f. fråtseri.
goitr|e [gwa-tr] m. "f kropp(svulst). -eux a.
& s. kropp-; som lider av kropp,
golfe [golf] m. havbukt.
gommage [gorna-3] m. gummiering. gomme
Lgom] f. 1. gummi; élastique kautsjuk; viske
lær; laque g.-lakk. 2. la (haute) den fine
verden, moteverdenen. gutte [-gyt] f. gummi
gut. gomm|er [gom-] v. gummiere; blande m.
g.; absinthe -ée a. m. saft. -e-résine [-rezin]
f. gummiharpiks. -eux I. a. gummi-. 11. s. laps,
motenarr. -ier m. f. gummitre.
gond [go] m. hengsel; mettre hors (sortir) des
-s (fg-) gjøre (bli) rasende.
gondol|e [godol] f. 1. gondol. 2. (liten) skål. 3.
stikkrenne. 4. øieglass (til å bade 0.). -er v.
krumme sig (opover); slå sig (tre), -ier, -iére s.
gondolfører(ske).
gonfl|é [gofl-] a. oppustet, -blåst, svulmende;
hoven; avoir le cæur være gråteferdig. -er v.
1. puste op, fylle. 2. heve sig (deig). 3. se
svulme (op); fg. bli hoven, stolt.
gong(-gong) [go(go)] m. gongong.
gonio|métre [gonjo-] m. vinkelmåler. -métrie f.
v.-måling.
gonorrhée [gonorre] f. f gonoré, dryppert.
gord [go-r] m. fiskegjerde.
gordien [gordjæ] a. næud gordisk knute.
goret [goræ] m. 1. grisunge (ogs. fg.). 2. *
skrubbert.
gorge [gor3] f. 1. strupe, hals; svelg; avoir
la prise være hes; mettre (tenir) le poignard,
le pistolet sur la å q. sette en kniven på s.
(ogs. fg.), pistolen for brystet; å pleine —, å
déployée av full h.; chanter de la s. med
halstone; faire chaude de g. sig lystig over;
rendre gi hals, kaste op; levere (tyvegods);
faire rentrer å q. les paroles dans la få en
til å ta sine o. i sig. 2. (kvinnes) bryst, barm. 3.
(trang) åpning; kløft, skar. 4. (serke)linning;
(skjorte)bryst. 5. skår, innsnitt; (hul)list; T
hulkjel. 6. stokk (t. kart). bleue f. & blå
kjelke. de-pigeon m. & a. duehalsfarve(t),
spillende (farve). gorg|ée [gor3-] f. slurk, -er v.
proppe (m. mat), føre; fg. stoppe, fylle, overøse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
